Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
200 SVERRE SIGURDSSØN
42. Erik Kongsson udnævnes til Jarl og forlenes med Viken, efter at have
gjort et Tog til Estland. Sigurd Brenders, Varbelgernes og Thorleif
Breidskeggs Ojyrørsflokke tilintetgjøres. Erik Jarls Død.
Samme Høst, Sverre opholdt sig i Viken efter Kuvlungernes Nederlag ved
Ravneberg — Høsten kaldtes derfor «Ravnebergshøsten» — og førend han endnu
drog til Bergen for at gjøre det af med Kuvlungerne, forlenede han sin Broder
Erik med Oplandene og den Deel af Viken, der laa mellem Svinesund og Rygjarbit,
altsaa hele Viken med Undtagelse af Ranafylke, og gav ham Jarlsnavn. Allerede
strax efter Kong Magnus’s Fald havde Erik, som ovenfor nævnt, anmodet Sverre
om en højere Titel og en Deel af Riget i Forlening, men Sverre havde ikke villet
indlade sig paa nogen Deling af Riget, og kun givet ham Lendermands Titel,
idet han dog fremdeles lod ham blive inden Hirden. Hermed var Erik vistnok
ilde tilfreds, men da han, for at faa Adgang til at bevise sin Herkomst, udtrykkelig
havde gaaet ind paa at frasige sig enhver Fordring paa Riget, maatte han finde
sig deri. Da imidlertid de smaa Vejtsler, han havde, ikke forslog til den store
Trop af Krigere, som han holdt, havde han i Aaret 1185 søgt at skaffe sig Midler
ved at gjøre et Tog til det hedenske Estland. Hertil var der nu Anledning nok,
thi allerede i lang Tid havde endog Paverne selv havt Opmerksomheden henvendt
paa Esterne, der ved deres Sørøverier tilføjede deres christne Naboer megen Skade;
de havde søgt at faa dem omvendte til Christendommen, saavel med det Gode,
ved at sende dem Ordets Forkyndere, som ved at opfordre Nordens Fyrster og
Høvdinger til at bekrige dem. Omkring 1164 havde Erkebiskop Æskil i Lund
indviet en fransk Munk, Fulko af Troyes, til Biskop i Estland1 ; i Aaret 1171 eller
1172 anmodede Pave Alexander ej alene Erkebiskop Eystein og den forhen
værende Biskop Aamunde i Stavanger til at lade Fulko faa Munken Nikolas,
selv en indfød Estlænder, til Medhjelper2, men tikkrev ogsaa i Almindelighed
Konger, Fyrster og alle Troende i Sverige, Gautland, Danmark og Norge, at da
det smertede ham saare at høre, hvor grumt Esterne og andre i Nærheden af dem
boende Folk fore frem mod de Christne, tilsagde han alle dem, der vilde stride
mod disse Hedninger, eet Aars Aflad for enhver Synd, de havde skriftet og mod
taget Pønitens for, aldeles paa samme Maade, som om de besøgte Christi Grav;
og dem, der faldt i Striden mod Hedningerne, fuldkommen Syndsforladelse*.
1 Breve fra Petrus Cellensis til Konge, Jarler, Høvdinger, Erkebiskop i Sverige, samt til Pave Alexan-
der, og til Erkebiskop Æskil, rimeligviis af 1165, i Petri Cell. Epist. V. 19. VI. 8, 16 hos Sinnond; det
første Brev ogsaa optaget i Liljegrens Dipl. Svec. I. No. 53, 80, 81.
* Se ovenfor S. 120, Not. 3. Coleti Concilia XIII. 138.
1 Liljegrens Dipl. Svec. I. No. 55. Sirmond 111. 866. Coleti XIII. 134. Paven skrev ogsaa et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
