Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1185 — 1188. ERIK KONGSSØNS TOG I ØSTERLEDEN 201
Med andre Ord, der prædikedes en Art af Korstog imod dem, og ved at efter
komme Opfordringen var der saaledes Udsigt til at sørge for sin Sjæls Frelse paa
samme Tid, som man vandt Fordele for det timelige Liv. Allerede i 1184 ud
gik der i Skaane et almindeligt Opbud mod Esterne1, og det er bekjendt, hvorledes
senere hen Kong Knut i Danmark og hans Broder og Efterfølger Kong Valdemar,
der maaskee desuden kunne have havt Arvefordringer paa disse Landskaber2,
gjorde store Krigstog derhen og tilsidst erobrede Landet. Men imidlertid prøvede
ogsaa Erik Kongssøn, selv en gammel Korsfarer, sin Lykke der, tilligemed en heel
Deel andre norske Krigere, saa at de tilsammen havde fem Skibe, af hvilke Assur
Prest, Thjodolf Pik og Hermund Kvaada styrede hver sit, og Erik rimeligviis
havde de to andre. De kom til Estland og herjede om Sommeren i Distriktet
Wieck (i den hapsalske Kreds), og fik et betydeligt Bytte3. Da de paa Tilbage
vejen laa ved Gotland, kom de i Strid med nogle saxiske Handelsmænd, fra hvem
de toge to rigt ladede Kogger. Derfra droge de til Svithjod, hvor de besøgte Kong
Knut, der tog vel imod dem, beholdt dem hos sig en Stund, og forærede Erik
før Afrejsen et Langskib. Dette afholdt dog ikke Erik og hans Mænd fra, idet
de sejlede tilbage, at fare meget ufredeligt frem, ej alene paa de danske Kyster,
hvilket for saa vidt var rimeligt, som Norge nu stod i Krigsforhold til Danmark,
men ogsaa paa de svenske. Da Erik kom hjem til Norge, var hans Flaade forøget
til 11 Skibe. Et Par Sagahaandskrifter berette at han kom hjem endnu samme
Høst, just som Kuvlungernes Flok optraadte, et andet derimod synes ikke at
lade ham komme tilbage førend om Høsten 1188, da Sverre just havde forjaget
Kuvlungerne4. Dette er ogsaa i sig selv det rimeligste, da det ellers vilde have været
Brev til de Troende i Danmark om at understøtte Fulko, under Løfter om Syndsforladelse og samme
Deel i den evige Belønning, han selv vilde faa. Sirmond 111. 865. Coleti, 1. c.
1 Saxo, S. 969.
* Knuts og Valdemars Moder Sofia var nemlig, som man efter al Rimelighed maa antage, en Datter
af Volodar Glebovitsch, Fyrste i Minsk og Gorodek, se herom Antiquités Russes I. S. 482—487.
3 Sagaens Navneangivelser ere her forvanskede i Haandskrifterne, saaledes staar der i nogle «Pikum»
istedetfor «Vikum»; dette sidste er aabenbart det rigtige, og betegner «Wieck»; derimod tillægger Flatø-
bogen «i Tuntu» der neppe kan være andet end Skrivfejl for «Suntu» (d. e. Sontagana, se Petersen i Oldn.
Saga XII. 273); endelig tales om at de fik et stort Bytte i «Kvimum», hvilket Navn ej staar til at gjen-
kjende.
4 I den Text, af Sverres Saga, der er lagt til Grund for Udgaven af Fornm. Sogur, staar der kun,
at Erik, efter at have opholdt sig en Stund hos Knut, kom tilbage «om Høsten» (det siges ikke udtrykkeligt
hvilken) og at Sverre da var i Viken, samt gav Erik Forleninger o. s. v. Nu synes det vel ved første Øje-
kast, som om der ved «Høsten» menes samme Aar, han foor ud, nemlig 1185, men hele den Høst var
Sverre i Throndhjem, og kom slet ikke til Viken. Og da nu Sverre ej derefter opholdt sig i Viken førend
1188, er det klart at dette Aar maa være meent. Flatøbogen og et Par andre Haandskrifter har der-
imod: — «de kom tilbage om Høsten med 11 Skibe; den samme Høst begyndte Kuvlungernes Parti i
Viken. Ravnebergssommeren, da Sverre var i Viken, deelte han Riget» — o. s. v.» Her henføres Eriks
Hjemkomst udtrykkeligt til 1186, hans Forlening med Viken dßrimod til Ravnebergshøsten d. e. den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
