Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
202 SVERRE SIGURDSSØN
uforklarligt, at Erik, der dog var «Høvding inden Hirden», ikke nævnes en eneste
Gang som Deeltager i den hele Strid med Kuvlungerne, ligesom han og, om han
havde været tilstede, vist ikke vilde have undladt at fornye sine Anmodninger
om Len og højere Værdighed, eller paa andre Maader at forvolde Sverre Ulej
lighed, hvorom Sagaen ej vilde have tiet. Da det nu i Sagaerne udtrykkeligt
heder at Erik og hans Kamerater opholdt sig en Stund — der siges ikke hvor
længe — hos den svenske Konge, hvor de havde det meget godt, har han ventelig
tilbragt disse tre Vintre hos ham, og om Sommeren enten gjorde nye Tog til Est
land, eller laa ude med Krigsskibe for at værge Rigets Kyster mod Estlænderne,
der netop nu, maaskee opirrede ved Krigstogene mod dem, viste sig endnu fiend
ligere mod de Christne end forhen, og vovede endog i 1187 at gjøre et Tog ind i
selve Mælaren og op til Sigtuna, som de i Bund og Grund forstyrrede, efterat
de under Opsejlingen havde dræbt Erkebiskop Jon, der just befandt sig paa
Steket1. Dette længere Ophold vilde da ogsaa forklare, hvorledes han kunde
komme hjem med 11 Skibe, og hvorfor Knut skjenkede Erik en saa kostbar Gave
som et heelt Langskib: det er ligeledes ikke usandsynligt, at han har medgivet
ham en Anbefaling, der især har bevæget Sverre til at opfylde Eriks Bøn, og ud
nævne ham til Jarl. Vist er det, at dette ej skede førend i 1188, og det er endog
muligt, at det har været Forhandlingerne derom, som holdt Sverre saa længe til
bage, og hindrede ham fra at drage mod Kuvlungerne førend henimod Juul.
Til hans Føjelighed mod Erik har det vel og bidraget, at han trængte til en anseet
og paalidelig Høvding i Viken, for at hindre alle nye Oprørsforsøg i dette urolige
og ham saa lidet hengivne Landskab. Erik fik nu, fortælles der, en Hird, og blev
en god og vennesæl Høvding2.
Medens Kampen mod Kuvlungerne stod paa, havde der øster paa Marker
Høst, da Kuvlungerne bleve forjagne ved Ravneberg. Dette indeholder i og for sig ikke naget usand-
synligt, men det bliver kun uforklarligt, hvorfor man da i hele den bevægede Tid mellem 1185 og 1188
ej hører det mindste til Erik, eller erfarer, hvorledes Sverre fik ham beroliget. Da man nu i det mindste
finder eet Haandskrift, og det det ældste, der synes at henføre hans Hjemkomst til 1188,* bliver dette
ogsaa at antage for det rimeligste, især da Forholdene i Sverige, som det ovenfor vises, vare af den Na-
tur at Knut nok kunde ønske hans Nærværelse. Usandsynligt er det ej, at hans ufredelige Ferd hist
og her i Sverige paa Tilbagerejsen fra Knut kun har gjeldt Egne og Personer, der vare fiendtligt stemte
mod Knut, og holdt med den af Daneme understøttede Kongssøn Sverke Karlssøn.
1 Dette Tog omtales i flere ældre Aarbøger, og henføres i enkelte til 1188, men af de fleste til det
samme Aar, hvori Jerusalem erobredes af Saladin, altsaa 1187, hvilket saaledes vel er det rette Aarstal,
se Fants Ser. Rer. Sv. S. 24, 40, 48, 52.
* Sverres Saga Cap. 113. Det er besynderligt nok, at Sverre, naar han først vilde forlene Erik med
Viken, ej overlod ham det hele. Maaskee har han dog ikke troet ham tilstrækkeligt til at lade ham faa
Befalingen i Ranafylke, Grændselandskabet mod Sverige og Danmark. Man skulde næsten antage, at
han til Befalingsmand her har sat den troe og paalidelige Ulf af Lauvnes, der allerede forhen saa tappert
havde forsvaret sig paa disse Kanter,»og hvilken vi gjenfinde ved Kongehelle som en mægtig Høvding.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
