Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1188. ERIK KONGSSØN BLIVER JARL I VIKEN 203
ogsaa samlet sig en anden Oprørsflok, der foruroligede de nærmeste Egne af Viken,
dræbte Folk, skjendte og brændte, og overhoved anrettede megen Skade. Høv
dingen for denne Flok udgav sig ogsaa for en Søn af Kong Inge, og kaldte sig
Sigurd. Han havde i sin Tid besøgt Jon Kuvlung, da denne var i Viken, og Jon
skal have erkjendt ham for sin Broder og tilbudt ham at blive hos sig, men Sigurd,
heder det, fandt at det kun var daarligt bevendt med denne Kuvlungernes An
fører, og trøstede sig derimod selv meget bedre til at herske over et Rige og styre
en Hird, især hvad Forstand og Vennesælhed angaar, hvilke begge Dele, meente
han, kunde nok behøves mod Sverre Prest; han vilde derfor intet have at bestille
med Jon, men heller fare med en Flok paa egen Haand: han var ikke bange for
Sverre, og traf han ham, skulde han hverken bryde sig om Fætterskabet eller hans
gejstlige Værdighed, men behandle ham, saaledes som Sverre havde behandlet
sine Frænder. Hans Flok udgjorde tilsidst over halvfjerdehundrede Mand, og de
fore saa ufredeligt frem, at man kaldte deres Anfører Sigurd Brænder. Der tales
ikke om, at Sverre selv foretog noget mod denne Flok; han havde ogsaa for det
første nok at bestille med at bekæmpe Kuvlungerne, og siden maatte det nærmest
blive Erik Jarls Sag, som den, der var forlenet med Viken, at dæmpe de Urolig
heder, der her maatte opstaa. Imidlertid lader det heller ikke til at Erik har
fundet det Umagen værd, at gjøre nogen betydeligere Anstrengelser for denne
Oprørsfloks Skyld, der ikke var større, end at Bønderne paa egen Haand, med
nogen Understøttelse, kunde skaffe sig den af Halsen. Om Sommeren efter Jon
Kuvlungs Fald drog en Deel Bønder tilligemed nogle Krigsfolk, hvilke Erik Jarl
rimeligviis har sendt dem til Hjelp, imod Sigurd Brænder, omringede det Huus,
hvor han og hans Mænd vare, og angrebe dem i en Stue. De forsvårede sig kjekt,
men maatte dog tilsidst bukke under for Overmagten. Da de fleste inde i Stuen
vare faldne, raabte Sigurd ud og bad at man vilde høre ham. Man føjede ham,
og han sagde da: «det lader nu til, at I faa udrettet det, I vilde her, nemlig at
tåge mig af Dage, og sandsynligviis ville I nu fortælle Kong Sverre og andre Høv
dinger, om den Sejr, I have vundet, og hvorledes I have fældet Høvdingen for
denne Flok, Sigurd Brænder, Søn af Konge Inge. Men I maa ikke tro, at Eders
Bedrift er saa stor, som I indbilde Eder, thi det sande i Tingen er den at jeg heder
Hedin, Søn af Thorgrim Rosse; jeg er Islænding baade paa fædrene og mødrene
Side og af ringe Herkomst.» Da han havde sagt disse Ord, skøde de paa ham og
fældte ham, men maatte dog give ham det Lov, at han havde været overmaade
tapper1.
Simon Kaaressøn, Ølve af Gudrann og de øvrige blandt Kuvlungernes Høv
1 Sverres Saga, Cap. 110.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
