Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
204 SVERRE SIGURDSSØN
dinger, der vare undkomne fra Overfaldet i Bergen, havde taget deres Tilflugt
deels til Danmark, deels øster til Marker, hvor de holdt sig om Sommeren og lige
til den følgende Vinter, og hvor man saaledes næsten maa formode at enkelte
af dem have slaaet sig i Følge med Sigurd Brænder, hvis de ellers ej ansaa dette
under deres Værdighed. Blandt dem, der strax havde søgt til Danmark, var
Simon Kaaressøn, der fandt venlig Modtagelse og Tilhold hos en fornem og sær
deles anseet Mand, ved Navn Sven Thorkilssøn. Simon, der endnu ikke havde
opgivet Haabet om at fælde Sverre, og atter bringe Magnatvældet paa Fode,
arbejdede utrætteligt paa at faa en ny Oprørsflok rejst, og understøttedes heri
troligen af sin Ven og Beskytter Sven. Først og fremst maatte man dertil have
en Tronprætendent at opstille, og denne fandt de i en faa Aar gammel Dreng
ved Navn Vikar, Søn af en Drejer, men som de udgave for en Søn af Magnus
Erlingssøn, idet man rimeligviis udspredte at denne havde havt ham under sit
sidste Ophold i Danmark om Vintren 1183 til 11841. Ud paa Vintren kom ogsaa
de øvrige Høvdinger til, der hidtil havde holdt sig paa Marker, men nu sand
synligviis havde faaet Bud fra Simon. De fik en betydelig Flok samlet, og droge
den følgende Sommer med 13 Skibe nord til Viken, hvor de fore meget ustyrligt
frem, og plyndrede baade Bønder og Kjøbmænd, efter som de sejlede østenfra.
De vovede sig endog hiinsides Folden til Agder, hvor de ligeledes røvede: derfra
styrede de ind mod Tunsberg. Erik Jarl var paa den Tid oppe i Landet, og der
var overhoved ikke mange Birkebeiner i Viken. Tunsbergsmændene maatte der
for paa egen Haand see til at værge sig mod Varbelgerne* — saa kaldtes denne
nye Flok —; de samlede i Hast nogle Skibe, deels Langskibe, deels Fragtskibe,
bemandede dem som de bedst kunde, og lagde dem kampfærdige ved Bryggen.
Ved Etterretningen herom vovede Varbelgerne ikke at forurolige Tunsberg, men
vendte om igjen, og satte Kursen øst over Folden. Da Tunsbergsmændene hørte
dette, skyndte de sig under Anførsel af Thorlak Ulfgestssøn, Ulf svarte og Asleif
Bonde efter dem, indhentede dem ved Bristein3, og nødte dem til Kamp. Denne
1 Beretningen om de Danskes Rejse til det hellige Land, Cap. 13. Der siges ikke, hvor denne Sven
Thorkilssøn boede, kun at han var en fornem, «meget brav» (valde probus) Mand. Det er ikke usand-
synligt, at han boede i Halland, som laa Norge nærmest, og hvor Flygtningerne fra Marker havde lettest
for at samle sig.
1 Hvis man kunde antage dette Ord for en Forandring af «Vargbelger», skulde man tro at Navnet
var givet Flokken fordi flere af dem gik med Ulveskindspelse eller Vargstakke; muligt og at «Varbelg»
betyder Overtræk, Var af Skind, og brugtes som Øgenavn for at antyde disse Folks Falskhed eller
Lumskhed.
3 Efter Beliggenheden at slutte maa dette Sted være en af Klippe-Holmeme eller Øerne yderst ude
i Kristianiafjorden, f. Ex. den saakaldte Tristeen, eller ogsaa selve Færder; men Navnet kjendes ikke nu
længer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
