Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1191. KORSTOG FRA NORGE OG DANMARK 213
Korsfarerne skulde nu drage afsted, men Ulf var endnu ikke ganske færdig
til at rejse, deels fordi han endnu havde noget at udrette for Kongen, deels fordi
hans egne Anliggender først maatte ordnes, og ikke gik ham efter Ønske fra Haan
den. Han overlagde imidlertid med de Danske om hvorledes de skulde indrette
Rejsen, og hvor de helst skulde oppebie ham. Det blev da bestemt, at de skulde
drage den søndre Led, og oppebie ham ved Stolmen. Did forføjede de sig ogsaa
hen, og ventede en Uge, skjønt enkelte allerede vare utaalmodige, og vilde afsted.
Da Ugen var omme, og der blæste en gunstig, skjønt vel sterk Nordenvind, lode
de sig ikke længer holde tilbage, uagtet Sven Thorkilssøn paa det indstændigste
bad dem endnu at vente paa den erfarne Ulf, og foreholdt dem, at de indbyrdes
havde forbundet sig til at holde Følge med hinanden. Men det hjalp ikke, og alle
fire Skibe rejste afsted, kun Sven blev tilbage. Endelig kom Ulf til Svens store
Glæde. Han ytrede at det endnu, medens Vinden var saa heftig, egentlig ikke
var raadeligt at vove sig ud paa Havet; men da han nødig vilde, at man skulde
antage ham og Sven for efterladne og alt for frygtsomme, erklærede han sig villig
til, heller at udsætte sig for Faren. Sven lettede da strax Anker; Ulf fulgte noget
senere efter. Men formedelst Stormen og Søgangen saa Sven hverken noget til
ham, eller dem, der vare dragne forud. Som en mere erfaren Sømand og kjendt
med Farvandene, kom Ulf før Sven til det bestemte Sted1, medens Sven derimod
udstod meget ondt af Storm og Søgang i to Dage og omsider maatte lade alt kaste
ud for at lette Skibet, uden dog at kunne frelse det, da det fyldtes med Vand
og brast, hvorved mange omkom, og kun tredive, hvoriblandt Sven selv, frelste
sig paa nogle Planker, som de bandt sammen, og kom halvdøde til Land paa den
frisiske Kyst, hvor nogle af Indbyggerne toge vel imod dem, andre derimod vare
grumme og übarmhjertige nok til at skille flere af de Skibbrudne ved Livet. De
øvrige Skibe havde været heldigere, nogle naaede Frislands Kyst uden noget
Uheld, andre havde dog maattet kaste alting ud for at frelse Livet. De, der saa
ledes havde frelst sig, opsøgte og antoge sig de Skibbrudne, og deelte kjærligt
med dem, hvad de havde. De begave sig derpaa med de reddede Skibe til Byen
Stavern, hvor de raadsloge om de fremdeles skulde fortsætte Vejen til Søs, eller
rejse videre over Land. Det sidste besluttedes med Stemmefleerhed, og Skibene
med Redskab og alt hvad der ikke kunde flyttes, bleve solgte, hvorefter Kors
farerne selv begave sig paa Baade op ad Rhinen til Køln, og derfra over Land,
fra By til By, ad den almindelige Vej, indtil de naaede Venedig. Efter at have
1 Hvilket dette bestemte Sted vax, angives ikke. Det synes neppe at kunne have været Frisland,
hvorhen de øvrige Skibe, som det udtrykkeligt heder, kom mod deres Vilje, og man skulde derfor næsten
formode at det hellige Land selv her er meent.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
