Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
230 SVERRE SIGtJRDSSØN
som om Rumaskatten, og andre, der udtrykkeligt tillægges Erkebiskop Jon, Pave
Alexander og Erkebiskop Eystein, ligesom der foran i Gulathingslovens Chri
stenret er indskudt en Artikel, der indeholder de paa Mødet i Bergen 1164 ved
tagne Bestemmelser om Tronfølgen og Kronens Ofring til St. Olaf1, men ligesom
Indskydelsen af denne Artikel ikke har nogen Indflydelse paa Lovens øvrige Be
stemmelser2, og neppe nogensinde har været paabuden ved nogen Thingbeslut
ning, men vistnok alene er foretagen paa egen Haand af en Afskriver, saaledes seer
man ogsaa af hine Tillæg til Frostathingslovens Christenret, at den i denne Form
ikke kan være ældre end Eysteins Tid, og at den sandsynligviis maa være redi
geret ved hans Foranstaltning, og betydeligt afvigende fra den ældre. Denne
Formodning bliver endog til Vished, idet vi af Sverres Saga erfare, at Erkebiskop
Eystein virkelig havde ladet affatte en Lovbog kaldet Guldfjeder, der var fordeel
agtigere for Gejstligheden end den ældre, kaldet Graagaas, som Magnus den gode
havde ladet nedskrive; det synes nemlig klart, at «Guldfjeder» ikke kan have
været stort forskjellig fra denne ved hine senere Bestemmelser modificerede, og
for Erkebiskoppen fordeelagtigere Frostathings-Christenret, i det væsentlige saa
dan, som vi af de endnu forhaandenværende Afskrifter kjende den, medens den
gamle «Graagaas» derimod indeholdt Christenretten i dens oprindelige Form, der
i det hele taget stemmede med de andre Christenretter3. Men da bliver det af
stor Betydenhed, at der ikke engang i denne «Guldfjeder» eller modificerede Chri
stenret findes et Ord om Maaden, hvorpaa Erkebiskoppen skal udvælges; det
1 Se ovenfor B. VI. S. 344, 347.
* Hist og her er der ogsaa indskudt enkelte Smaaforandringer, som det heder, af Magnus, det vil
sige vedtagne paa Mødet 1164, men de angaa kun Specialiteter.
s Om «Graagaas» s. o. B. IV. S. 372. Og om «Guldfjeder» vides ikke andet, end hvad der fortelles i Sverres
S. Cap. 117 (se nedenfor) om at Eystein havde ladet den skrive, og at Erkebiskop Erik støttede sig til
den, saa vel som den kanoniske Ret og en eller flere Pavebuller. Dermed er det temmelig tydeligt sagt, at
«Guldfjeder» ikke alene indeholdt den hele Hjemmel for Erkebiskoppens Fordringer, men at flere af disse
ogsaa støttede sig til en speciel Pavebulle og umiddelbart til den romerske Ret. Vi maa altsaa antage,
at de Bestemmelser i «Guldfjeder», han paaberaabte sig, maa have været mere afpassede efter Landets
særegne Forhold, medens derimod den kanoniske Ret og Pavebullen indeholdt Forskrifterne, hvis Ana-
logier fulgtes, i en mere almindelig Form. Naar nu Sverre blandt andet lod oplæse af sin Lovbog, d. e.
Graagaasen, eller den deri indeholdte ældste Christenret, at Erkebiskoppen ej var berettiget til at have
mere end 30 Mand, — en Bestemmelse, der ogsaa næsten ligelydende findes i de øvrige ældre Christenretter
— medens Erkebiskoppen derimod havde lige indtil 90; og naar vi nu netop i Frostathings-Christenretten,
som vi kjende den, (11. 44) finde Antallet af Erkebiskoppens Følge übestemt, og derimod den Forskrift
given, at han kan fordre i Skyds hver Hest, som Sadel eller Sele er kommen paa (jvfr. ovenfor B. VI. S. 348):
bliver det temmelig tydeligt, at denne Paragraf netop maa have været en af dem, der fandtes i Guld-
fjeder, ikke i Graagaas; det samme maa være Tilfældet med Art. 111. 2, der forordner at alle Sekter i Chri-
stenretten skulle være «sølvmetne», thi ogsaa dette var netop et af Stridspunkterne og en af de Indrømmel-
ser, Eystein havde tiltvunget sig af Magnus Erlingssøn, ligesom hiin «Forøgelse i Skydshestenes Antal»
(augmentum equorum), som det hedder i det tvivlsomme Brev af 1174. Da vi altsaa finde netop disse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
