- Project Runeberg -  Det norske folks historie / VII /
235

(1941-1943) [MARC] Author: Peter Andreas Munch
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1179. STRID OM P ATR O N ATS RETTE N PAA ISLAND 235
Bud og det antiochenske Koncils Bestemmelser, erklærer enhver Gejstlig, Abbed,
eller Munk, der ved Lægfolks Hjelp modtager en Kirke, underkastet Exkommu
nikation, og derefter af egen Magtfuldkommenhed bestemmer, at enhver Gejstlig,
der fra den Stund af modtager Investituren af en Kirke eller kirkelig Værdighed
af Lægmands Haand, og lægger sin Haand paa ham, er hjemfalden til Tab af
sin Værdighed og Udelukkelse fra Kommunionen. Fremdeles minder Alexander
om, at det er Simoni at overdrage Kirker eller kirkelige Beneficier for Betaling
eller nogen som helst Gave; hvorved han ogsaa anfører forskjellige Beviissteder.
Han gaar derpaa over til at berøre de Bestemmelser, der forbyde at stede hvilken
som helst ukjendt Gejstlig, der ingen Attester kan fremvise, til at forrette Tje
neste i en anden Diøces; derpaa indskærper han og, ligeledes med Anførelse af
Lovsteder, at Gejstlige ej maa stilles for verdslige Retter. Endog de romerske
Kejseres Love, siger han, der, naar de ej stride mod Canones, skulle iagttages
som saadanne, saavel som de hellige Fædres og vore Forgængeres Autoritet, for
byde dette. Og, tilføjer han, (hvad der er saare merkeligt, og viser at Ordalerne,
saa langt fra oprindelig at begunstiges af Kirken, meget mere misbilligedes af
denne, men som nedarvede Sædvaner fra Hedendommens Tider, fast grundede i
Folketroen, ej strax kunde afskaffes, og derfor, til Forebyggelse af alt for store
Misbrug, stilledes under Gejstlighedens Bestyrelse, indtil de bleve udelukkende
for gejstlige Sager): «Dommen ved kogende Vand, eller ved gloende Jern eller
Tvekamp, tilsteder den katholske Kirke ikke mod nogen, end sige mod en Biskop»1.
Alexander paalægger ham dernæst, indstændigt at paaminde det ham undergivne
Folk om at yde sin Tiende ordentligt, og vægrede nogen sig derved, skulde han efter
tre Gange gjentagen Paamindelse sættes i Ban, indtil han havde gjort sin Skyldighed.
Heller ikke skulde man høre paa eller lempe sig efter dem, der vilde tilbagekalde
Gaver, som de selv eller deres Forfædre havde skjenket til Kirken. Hvis de virkelig
toge saadanne Gaver tilbage og ej vilde lade Kirken nyde godt af dem, skulde
de være Exkommunikation underkastede, indtil Tilbagegivelsen skede. Og endelig
bestemmes Exkommunikation for dem, der lægge voldsom Haand paa en Gejstlig,
undtagen til Selvforsvar, og saadanne skulde ej kunne absolveres fra denne uden
af Paven selv eller den, hvem han særskilt havde givet sit Mandat dertil. At en
Skrivelse af samme eller lignende Indhold ogsaa, som ovenfor antydet, maa være
afgaaet til Erkebiskop Eystein for at efterleves i hans Provins, og at Eystein
der gjennem Lægmænd modtage gejstlige Værdigheder, men kun (Cap. 23) at der ej maa udvælges nye
Biskopper uden i Synode og med Biskoppernes Sam-Dom.
1 Her paaberaabes en Bestemmelse af Pave Stephan V (816—817), som dog ikke egentlig nævner
Ordalet, men mere omtaler Vand- og Jernprøven som et Slags Tortur: (ferri candentis vel aquæ ferventis
examinatione confessionem extorqueri a quolibet, sacri non censent canones).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:52:40 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorsk/7/0253.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free