Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1198. BERGENS -SOMMEREN. BYEN OPBRÆNDES 301
betragtedes som et øjensynligt Jertegn. Imidlertid laa Baglerne med sine Skuder
ude paa Vaagen, og skøde paa dem, der forsøgte at slukke. Biskop Nikolas selv
var den hele Tid ombord paa den ene af dem; det var ham, som foreskrev hvor
man skulde sætte Ild paa, og hvor man siden skulde skyde for at hindre Sluk
ningen. Dette gjorde ham yderst forhadt. Mange af Borgerne havde, i For
ventning om den forestaaende Ødelæggelse, allerede før flyttet alt deres Gods,
eller saa meget de kunde, bort fra Byen, deels ud paa Landet, deels til Borgen,
men ikke faa mistede dog alt hvad de ejede, saa at mangen En, der før havde
fuldt op af alt, gik derfra som en fattig Mand, og dette kunde Bergensmændene
heller aldrig glemme Nikolas, men viste sig fra den Tid af som Baglernes Fiender.
Af Kirkerne brandt Mariekirken og fem andre1.
Den Ødelæggelse og Forvirring, Ildebranden medførte, har rimeligviis bi
draget til, at der nu oftere føltes Mangel og Hungersnød i Borgen2, og uagtet
det nu var forbundet med større Fare end før, maatte Besætningen oftere gjøre
Strejftog for at skaffe sig det fornødne. Saaledes drog Sverre Natten før Marie
messe øvre (7 Sept.)3 ud med 120 Mand, for at dække Inddrivningen af nogle
store Kvægflokke, som hans tidligere udsendte Mænd havde samlet paa et af
dem betegnet Sted. Men da Baglerne hørte, at Sverre var borte, gik de i Land
et Stykke fra Byen, og bag om Fjeldet, ganske übemerkede af Birkebeinerne,
indtil de kom ned ved Olafskirke paa Bakke. Da skyndte Birkebeinerne sig imod
dem, efterladende kun en übetydelig Styrke af 30 Mand nede ved Holmen for
at passe paa at ingen fiendtlig Skude lagde til Land der. Uden at stille sig i
Fylking, gjorde de, som de før plejede, flokkeviis et Angreb paa Baglerne, som
derimod havde fylket. De fik ogsaa virkelig Baglernes ene Fløj til at vige, men
den anden sluttede efter, saa at Birkebeinerne bleve omringede, og da vårede
det ikke længe, førend de maatte søge sin Frelse ved at slåa sig igjennem og
flygte til Borgen. I denne Kamp faldt mange af Birkebeinernes ypperste Mænd,
nemlig Befalingsmanden selv, Sigurd Borgarklett, Bengeir lange, Finn færøiske,
Thord Lokk, Bitre-Kaare, Einar Bjarnessøn, Eindride Peine, Philip Jarls Merkes
1 De fem Kirker, som brandt foruden Marie-Kirken, maa især være de, der laa i Strøget mellem Columbæ-
Kirke og Sandbro, altsaa Katharinæ, Laurentii, Petri og Nikolai-Kirken; samt desforuden Korskirken ved
Vaagsbunden .
2 At Baglerne havde «sveltet» Birkebeinerne i Bergen, sagde Sverre selv udtrykkeligt Aaret efter i
Strindsø-Slaget (se nedenfor).
• I Sagaen staar kun «lidt efter» (Byens Brand), og «Marie-Messe Aftenen» kunde saaledes for den
Sags Skyld gjerne være 14de August, Dagen før «Mariemesse fyrre», (assumtio Mariæ, vor Frue dyre); men
da Dagen i Baglernes Vers, der strax efter anføres, udtrykkeligt angives til en Mandag, kan der alene være
Tale om Dagen før Mariemesse øvre (nativitas) thi denne Festdag, Bde Septbr., falder i 1198 paa en Tirsdag,
altsaa Dagen forud paa en Mandag, medens derimod 14 August samme Aar falder paa en Fredag.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
