Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1199. STRIDSSKRIFT MOD GEJSTLI GH E D E N 315
Ondskab.» .... Her anføres nu flere Steder af Dekretet, som man næsten skulde
formode, efter Hukommelsen, da enkelte af Udtrykkene stundom afvige noget
fra Stedernes egentlige Ordlydelse, saaledes som de forefindes i Udgaverne. Disse
Steder gaa alle ud paa at godtgjøre, at en uretfærdig kirkelig Dom eller Ban
sættelse ikke kan skade den, hvem den ufortjent er overgaaet, men er for hans
Vedkommende at betragte som ugyldig, og rammer kun Ophavsmanden1. «Disse
Exempler, og mange andre,» vedbliver Forfatteren, «bevise noksom, at vrange
Domme ej kunne skade os, skjønt vor Gejstligheds bedragerske Ondskab har
voldet os den Beskæmmelse, at de fly os eller dette Land som om vi vare Hedninger.
Et af to maa her være Tilfældet: enten have de vise Styrere af Kirken og Christen
dommen ingen Bansættelser dekreteret, skjønt man har villet ophidse dem der
til, eller og have de dekreteret Bansættelse, men denne har da rammet dem, der med
Uretfærdighed og Ondskab have forlangt saadant, og ikke os, der, som vi visselig
tro, ere sagesløse, og kvit for enhver Bansættelse. Vi tale vel herom i almindelige
Udtryk, næsten som om det gjaldt alle de lærde Mænd, men vi ville dog gjøre
Folk opmerksomme paa, at vore Ord egentlig kun sigte til dem, der føle sig betegnede
ved vor Skildring af al denne Uret, Falskhed og Svig. Der er nemlig enkelte hvem
den ikke rammer, skjønt den desværre rammer flere end det er dem selv til Gavn
eller os til Behagelighed. Vi beole derfor dem, der ej føle sig trufne herved2, at de
ikke holde sammen med hine, der nu have betraadt denne Vildfarelsens Vej. Og
de som føle sig trufne, lade af dermed, og vælge Retfærdighed i Stedet, og mage
det saaledes at de ikke paadrage sig Had i dette Liv af alle dem, der kunne gjennem
skue deres Handlemaade, og Sjæletab og Fordømmelse af Gud i det andet Liv. De
bør erindre, hvad der kan tjene dem til et godt Exempel, at ingen Bonde overlader
sine Faar til Faarehyrden, for at han enten skal sælge dem eller dræbe dem eller
jage dem udover Fjeld, eller bryde deres Fødder i Stykker eller rive Ulden af dem,
men for at han skal drive dem til gode Havnegange og vogte dem for alslags
Fare. Og mister han et af dem, da skal han med stor Møje gjennemstrejfe alle
1 De vigtigste af disse, og unegtelig heel slaaende, ere følgende, hentede fra Decr. P
. 11. C. XI. q.
111. — Gelasius I: «Den, over hvem en (kirkelig) Dom er afsagt, aflægge sin Vildfarelse, saa er Dommen
hævet; men er den uretfærdig, bør han saa meget mindre bryde sig derom, som en uretfærdig Dom ej
kan skade Nogen hos Gud og Kirken. Derfor behøver han ikke at attraa nogen Absolution derfor, saasom
han ingenlunde kan betragte sig bunden derved» (Cap. 46). — Augustinus: «Dette siger jeg ikke paa kvants-
viis, at hvis nogen Troende bansættes uretfærdigt, skader det snarere den som gjør det, end den som lider
denne Uret» (Cap. 87). Fremdeles Decr. P. 11. C. XXIV. q. 111. Hieronymus: «hvis nogen ved en urette-
lig Dom af dem, der forestaa Kirken, forjages og udestænges, hvis han ikke selv før er gaaet ud, d. e.
hvis han ikke selv har gjort sig fortjent til at udjages, skades han aldeles ikke derved at han ved en
saadan urettelig Dom af Mennesker synes udjaget. Og saaledes skeer det stundom, at den, der jages
ud, er indenfor, og den er udenfor, som synes at være inde» (Cap. 4).
1 Her sigtes, som det synes, til Biskop Martin og andre, der nødtvungne havde maattet forlade Sverre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
