Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1199. STRIDSSKRIFT MOD GEJSTLI G H E D E N 321
men af den rene Nødvendighed, ja vi have endog udbredt os mindre vidløftigt
over et og andet, end det til den rette Forstaaelse kunde synes ønskeligt. Nu
vil man kunne skjønne, hvad der er Aarsag til Forstyrrelsen, om det er Kongen,
som gjør Fordring paa hvad der tilkommer de Gejstlige og vil unddrage dem deres
Hæder, eller det er Gejstligheden, som gjør Kongen hans Hæder stridig. Og af
føder denne Uro og Forstyrrelse virkeligt Kjetteri, som det nu desværre seer ud
til, da viser det sig kun, at Kjetteri og Christendomsspilde kommer fra samme
Hold som sædvanligt; vi kjende nemlig faa Exempler paa at Konger have stiftet
Kjetterier, men derimod mange paa, at Konger just have standset dem, og Biskop
per stiftet dem, saaledes som man kan see af de Kjetteres Navne, vi nu ville op
regne» Her følger nu en lang Fortegnelse over flere af Kirkehistorien bekjendte
Biskopper og Prester, hvis Læresætninger ere blevne erklærede vrange og vild
ledende; i Spidsen for hele Rækken stilles, besynderligt nok, de jødiske Ypperste
prester Annas og Kajafas, «der fordømte Gud selv, og opeggede den store Hob
til at fordre hans Død, skjønt de saa alle hans Jertegn»1. «Vi have her,» heder det,
«opregnet temmelig mange lærde Mænd, som have afstedkommet Kjetteri, og
kunde endnu opregne flere. Vi have dvælet ved denne Omstændighed, for at Folk
skulle skjønne og vide, at Kjetteri oftere er kommet fra Biskopper end fra Konger.
Konger tale nemlig mest om sit Rige, sit Kongedømme og om Krigsvæsenet;
Biskopperne derimod ere beskikkede til at paabyde Tro og Christendom, og hvad
enten de tale til Thinge eller i Kirker, da fordre de at alle skulle følge deres Paabud,
og kalde det urigtigt og stridende mod Christendommen, hvis ikke alt skeer som
de foreskrive. Findes der saaledes stundom Kjetteri i deres Flok, fordi de ikke
altid have prædiket den rette Tro, som vi nys saa Exempler paa, bør man dog
vide, at deres Vildfarelse ikke har været paa een og samme Viis, men at de have
betraadt ligesaamange Vildstier, som de have haft Tal til; medens derimod det
engang opstaaede Kjetteri stedse har været kvalt ved gode (d. e. fyrstelige) Mænds
Magt og Indflydelse. Ved at fremdrage alt dette af hellige Skrifter eller Kirkens
Love, have vi ej havt til Hensigt, at tilføje de lærde Mænd nogen Beskæmmelse
eller den hellige Kirke nogen Skade, men vi have alene ført det i Pennen paa vort
1 Her nævnes Arius, Macedonius, Nestorius, Priscillianus, Pelagius, Apollinaris, o. fl. Men den merke-
ligste af dem alle, som slutter Rækken, er en «Nikolaus Advena», der skulde have været Christi egen
Discipel og siden blev Biskop i Serkland (Arabien), men ikke desto mindre var den samme, der senere
blev bekjendt under Navnet Maumet (Mohammed), og stiftede den mohammedanske Lære. Dette Sagn,
der maa have været omtalt i et eller andet, nu tabt eller lidet kjendt, theologisk Skrift fra Middelalderen,
har, saavidt vides, ikke været berørt i noget nyere kirkehistorisk Verk, men kunde nok fortjene en nær-
mere Eftergranskning. Skulde man ellers formode, at Sverre, eller Skriftets Forfatter, med Flid har sluttet
Rækken med denne «Nikolaus, den største og værste af alle Kjettere», for derved at lede Tanken hen paa
Biskop Nikolas og endog gjøre Navnet forhadt? Det er slet ikke usandsynligt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
