Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1202. KONGEN FORLIGER SIG MED GEJSTLIGHEDEN 397
sørge for at det bliver bedre. Og for nu særskilt at henvende mig til eder Biskop
per, da kjende I noksom til den Uenighed, der i saa lang Tid har hersket mellem
Kongedømmet og eder, og desværre forvoldt mangen Mand den største Ulempe
og Skade, ja efter næsten alles Formening er Hovedaarsagen til alle de Forviklin
ger, som saa længe have plaget Landet. Siden altsaa nu disse Trætter og Tvistig
heder have hersket mellem os, til stor Besværlighed og megen Ulempe for os selv,
men næsten aller mest for den, der har haft mindst Skyld deri, nemlig Bonden,
der bygger Landet, ville vi for Guds og den hellige Kirkes Skyld bilægge dem imel
lem os, og ikke længer føre nogen Strid eller nære noget Avind mellem den hellige
Kirke og Kongedømmet. Jeg gjør derfor alle vitterligt, at jeg opgiver denne Trætte
mellem Kongedømmet og Biskopsdømmet, og indrømmer den hellige Kirke og de
lærde Mænd al den Frihed, som dem tilkommer hver især, efter hvad de hellige
Skrifter vidne om deres og mine gjensidige Rettigheder, og efter hvad den hel
lige Kirke har haft fra ældre og nyere Tider, dog uden Skade for mit Kongedømme
og den kongelige Værdighed, overensstemmende med hvad Kardinal Niholas
bestemte, og de tre Konger Eystein, Sigurd og Inge besvore, saaledes som Kong Eysteins
Brev bevidner, og Kong Magnus stadfcestede, saavel som min Fader med sit Brev,
saa og efter hvad de Eder indeholde, der bleve aflagte for Legaten, da Jarlen havde
begyndt Tvist med Erkebiskop Eystein om den hellige Kirkes Friheder: hvorimod
-den og alle lærde Mænd til Gjengjeld forpligte sig til at bevise mig al den Hæder
og Ære, som de skylde den lovlige Konge, og saavel de hellige Skrifter som Landets
Lov erklære mig berettiget til. Dette Jaord har jeg nu givet Gud og den hellige
Kirke, mig til Fred og Fremgang, til Gavn og til Lykke, og hele Folket her i Landet
til Glæde nu og altid»1. Da Kongen her udtrykkeligt forbeholder sig sin kongelige
Myndighed og Hæder übeskaaren, og ellers paaberaaber sig Kardinal Nikolas’s
af de tre Konger Inge, Sigurd og Eystein godkjendte Bestemmelser, hvilke Sverre
gav en saa indskrænkende Fortolkning, at han ikke engang vilde erkjende Dom
kapitlernes Valgret til Besættelse af Biskopsstolene, uden naar der vare flere Kon
ger paa een Gang, kunde det ved første Øjekast synes, som om Indrømmelserne
alene vare paa Gejstlighedens Side, og at Biskopperne havde givet tabt. Men,
som man seer, tales der ogsaa om de Eder, Erling skakke aflagde for Legaten
Stephanus og Erkebiskop Eystein paa Rigsmødet i Bergen 1164; og da der her,
som ovenfor viist, ej vel kan være Tale om Kronens Ofring til St. Olaf og Konge
1 KundgjøreIsen er, efter en Afskrift af 1325, aftrykt i Norges gamle Love I. 444, samt i Thorkelins
Diplomatarium 11. 18. Paa første Sted er den ogsaa sammenholdt med en i 1324 af Erkebiskop Eilif udstedt
Vidisse, hvor Kongen, ved en merkelig Skjødesløshed, kaldes Haakon Haakonssøn. Samme Fejl begaaes
og i Overskriften til hiin Afskrift. Ligeledes nævnes i denne, ved en Fejltagelse, Legaten Fidantius i Stedet
for Stephanus, som det ovenfor (B. VI. S. 346) er bemerket.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
