Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
416 HAAKON SVERRBSSØN
højst betroede Mand, Livulf Skalle, der var gift med hans Syster Ragnhild, til
Orknøerne for at anmode Jarlen om, med det gode at afstaa, hvad der tilkom
hans Frænde; og da Jarlen hertil sagde reent ud nej, skal Livulf have truet ham
haardeligen, førend han drog tilbage. Man skulde snarere formode, at dette har
fundet Sted, da Harald første Gang fremkom med sine Fordringer. Harald gamle,
som Jarlen sædvanligviis kaldes til Forskjel fra Harald unge, synes ved dennes
Angreb at være bleven ganske overrasket, og begav sig til Man, hvor han samlede
Folk og Skibe; man maa saaledes antage, at der dengang var god Forstaaelse
mellem ham og Kong Ragnvald. Harald unge fulgte efter, for at opsøge ham,
men da han kom til Man, var Harald gamle allerede borte, og havde ad en anden
Vej begivet sig tilbage til Orknøerne, som han atter underlagde sig, idet han
dræbte alle dem af Harald unges Tilhængere, som han forefandt. Harald unge
drog for det første til Katanes, og tog sit Sæde i eller ved Flekken Vik, nu Staden
Wick, paa Nordøstsiden, hvor man fra det nær liggende Girnigo-Nes kunde see
forbi Duncansby-Head og Pettlandsfjorden lige til den henved fire (norske) Mile
nordenfor fremstikkende sydlige Ende af Ragnvaldsø (South-Ronaldsa). Her fik
han høre, at han med det første kunde vente sig et Angreb af Jarlen, som dertil
samlede al den Styrke, han kunde tilvejebringe. For at komme til Vished herom
og erfare hvor stor Jarlens Hær var, sendte han sin Svoger Livulf med en Deel
Folk over Pettlandsfjorden. Livulf landede paa Østsiden af Ragnvaldsø, og gik
op paa en Højde, hvorfra man havde en vid Udsigt. Her traf han en af Harald
gamle udstillet Vagtpost paa tre Mand; to af disse bleve dræbte, den tredie tog
man til Fange og lod ham beholde Livet, for at udspørge ham. Men fra den samme
Højde saa man ogsaa Harald gamles Flaade komme sejlende: den var saa talrig,
og bestod af saa store Skibe, at den forsigtige Livulf fandt det raadeligst at skynde
sig tilbage til Vik alt hvad han kunde, og besværge Harald unge, øjeblikkelig at
drage til Thorsaa og der samle flere Folk, da det ikke var at tænke paa, med den
übetydelige Styrke, man havde, at binde an med Jarlen. Da udbrød Sigurd Murt:
«i en uheldig Stund har Jarlens Svoger faret over Pettlandsfjorden, hvis han der
skal have ladet sit Mands Mod og Hjerte i Stikken: det vilde dog see alt for galt
ud, hvis Modet skulde forsage os alle bare ved Synet af Harald gamles Hær.» «Det
er ikke let, min gode Sigurd,» svarede Livulf, «at vide, hvor Harehjertet sidder,
naar det gjelder at bruge sig; og jeg tror, at naar det først er kommet saa vidt,
at jeg flygter fra Harald unge, vil det nok falde eder Udhalere temmelig vanskeligt
at holde Stand.» Livulfs forsigtige Raad blev dog ikke fulgt, og Harald blev
liggende ved Vik. Det vårede ikke længe, førend man saa den fiendtlige Flaade
komme frem om Ragnvaldsø, og alle gjorde sig derfor rede til Kamp. Sigurd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
