Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1
INGE BAARDSSØN OG PHILIP SIMONSSØN
502
kunde faa Tid eller Lejlighed til at blande sig i de norske. For Resten var det
sandsynligviis især for at afskjære Philip fra umiddelbar Forbindelse med Dan
mark, og for at kunne holde bedre Øje med Bevægelserne ved Landets sydligste
Grændse, at Birkebeinerne ikke med den øvrige Deel af Viken ogsaa lode ham
faa Landet søndenfor Svinesund eller Ranafylke, men udtrykkeligt nævnte Svine
sund som Grændsen for hans Besiddelser paa denne Kant. Dette har maaskee
bidraget sit til at hindre Valdemar fra at gjøre noget nyt Tog til Norge. Efter
en Tids Forløb synes han endog at have sendt de ham i sin Tid stillede Gisler
tilbage, da der udtrykkeligt fortælles, at Philips Broder, Andres Simonssøn, nogle
Aar efter kom tilbage fra Danmark, og blev særdeles venskabeligt modtagen af
sin Broder, som gav ham store Forleninger1.
85. Krigstog til Syderøerne, hvis Konger, saavel som Orknø-Jarierne, underkaste sig.
Peter Steyper og Reidar Sendemands Korstog.
Traktaten til Hvitingsø var en sand Velgjerning for Landet, ej alene fordi
den, hvad der var det vigtigste, nu skaffede Landet Ro for henved ti Aar, og
derhos, ved at forlige Birkebeinerne med Baglerne, gjorde Ende paa de værste
Borgerkrige i Landet — de senere Tronstridigheder, der yppedes af andre Partier,
havde nemlig hverken i Omfang, Blodighed eller Langvarighed synderligt at be
tyde i Sammenligning med Baglerkrigene; — men ogsaa fordi Riget derved gjen
vandt sin Anseelse over Skatlandene, hvis Fyrster, især Orknøernes, ved Efter
retningen om, at der var sluttet Fred, strax begyndte at frygte for den Straffe
dom, der nu maaskee vilde overgaa dem for deres Opsætsighed, og som desuden
sattes i Skræk ved et Tog, der nu virkelig blev foretaget fra Norge til Vester
havets Øer. Hermed hang det saaledes sammen. Allerede paa selve Mødet ved
Hvitingsø opstod der megen Murren og Misfornøjelse mellem de forsamlede Birke
beiner og Bagler over at alle Fordringer paa gjensidig Bod og Erstatning skulde
bortfalde, og al yderligere Hevn for Ettertiden skulde være forbuden; thi der var,
heder det, mange ypperlige Mænd, som i denne Fejde havde mistet alt deres
Gods, og som rimeligviis havde haabet, at Krigen endnu en Tidlang vilde blive
fortsat, hvorved da tillige Udsigten til at vinde Erstatning og Hevn ved fortsatte
Plyndringstog indenlands altid stod dem aaben. Men selv for dem, der just ikke
tænkte saa meget paa Erstatning, maatte det alligevel være noget underligt, ja
übehageligt, med eet at skulle ombytte det med saa mange Aars Fejder tilvante
og dem til en anden Natur blevne Krigerliv med en Tilværelse, der i deres Øjne
1 Inge Baardssøns Saga, hos Peder Claussøn, Fornm. S. IX. 208.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
