- Project Runeberg -  Det norske folks historie / VII /
503

(1941-1943) [MARC] Author: Peter Andreas Munch
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1209. 1210. KRIGSTOG TIL SYDERØERNE 503
kun var lad Uvirksomhed, og med Fredens Sysler, som hidtil vare dem fremmede,
og som de nu vare for gamle til, med eet at kunne finde Behag i. Derfor blev
det dem strax en Trang at søge Krigs-Eventyr uden for Landet, siden de ej kunde
finde dem hjemme, og de fordums Fiender, Birkebeiner og Bagler, gjorde allerede,
førend de fra Mødet droge hver til sit, foreløbig Aftale med hinanden om Krigs
tog, som de i det følgende Aar eller i alle Fald saa snart som muligt vilde fore
tage i Fællesskab. De tvende Høvdinger og Svogre, Peter Steyper og Reidar
Sendemand, toge Korset, og aftalte at de den følgende Sommer vilde drage i
Forening til det hellige Land. En Deel andre, mindre anseede Høvdinger af begge
Partier aftalte derimod, at de Sommeren efter skulde drage paa et Herjetog til
Syderøerne, og udrustede dertil Skibe paa begge Sider. Et tilstrækkeligt Paaskud
til dette Tog havde de deels i Kong Ragnvald Gudrødssøns Opsætsighed, idet
han tildeels undlod at betale Skat, deels i hans slette Ferd mod Broderen Olaf.
Thi da denne forestillede ham, at Øen Ljodhuus1 hvormed han hidtil havde
maattet lade sig nøje, ej forslog til hans og hans Mænds Underholdning, og derfor
anmodede Ragnvald om at give ham et andet, mere indbringende Landskab, lovede
han ham at give Svar næste Dag, naar han først havde overlagt derom med sine
Raadgivere; men da Olaf ifølge dette Løfte tillidsfuldt indfandt sig, lod Ragnvald
ham troløst gribe, lægge i Lænker, og føre fangen til sin Ven og Forbundsfælle
Kong Villjam i Skotland, hos hvem han hensad fængslet i henved syv Aar (1208—
1214) og ikke slåp løs førend Villjam var død (4de Decbr. 1214) og hans Søn og
Efterfølger Alexander befalede at alle Statsfanger skulde sættes paa fri Fod*.
Denne Troløshed fortjente visselig at straffes, og der har neppe manglet paa
Venner og Tilhængere af Kong Olaf, der selv kom til Norge og paa det indstæn
digste opfordrede dets Krigere til at komme ham til Hjelp. Til aftalt Tid droge
de ogsaa afsted paa 12 Skibe. Af Anførerne havde fire, nemlig Erik Tovessøn,
Erlend Pik (eller Vik), Berg Møl og Nikolas Gille, hørt til Baglernes Parti, og
tre til Birkebeinernes, nemlig Thormod Thasram, Thormod Filbein og den før
omtalte Uspak den syderøiske, ogsaa kaldet Uspak Agmundssøn, hvilken maa
skee har været den egentlige Anfører paa Toget formedelst sit Kjendskab til disse
Egne, hvor vi endnu en Gang ville see ham fremstaa som Kongesøn og Tron
prætendent3. De herjede, fortælles der, paa Syderøerne og de omliggende Øer,
hvortil de fandt saa meget lettere Lejlighed, som der just paa den Tid var andre
1 Om Olaf og Ragnvald, se ovenfor S. 411.
g Den manske Krønike, hos Langebek, Ser. R. D. 111. S. 227; hos Johnstone Antiq. Celto-Norm.
Side 26.
• Inge Baardssøns Saga, kortere Bearbejdelse, Cap. 18.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:52:40 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorsk/7/0521.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free