Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
170 Trilogier.
bestemt Tolvtallet uden at dette fra forst af horte hjemme i Gudelcrren.
Man faar ogsaa en Anelse om, deels, at den crldste Gudrlcere ej alene
i og for sig tcenkte sig Guddommen som en Trehed, men ogsaa for
hver enkelt af Guddommens Virksomheder yndede Trilogier; deels, at
den, med Undtagelse af Sis, Frugtbarhedens og Slcegtskabets Gudinde,
ikke ligefrem opstillede kvindrlige Guddomme, men lod hver enkelt Guddom
optrcede under en dobbelt Skikkelse, en mandlig og en kvindelig. Forudei,
Treheden Voden, Vilje, Vee, eller Odin, Honer, Lodur, har man saaledes
for den krigerske Virksomhet» Odin, Tyr og Hod; for den Uskyld og Ret
fcrrd befordrende: Odin, Balder, Forsete ; for den ordnende og Elementerne
tcemmende maastee: Odin, Heimdall, Vidar ; medens igjen Thor tilligemed den
mystiske, halv mandlige og halv kvindlige, Fjorgyn og den ligeledes halv
mandlige, halv kvindelige Jord, Nerthus eller Njord danner en Trilogi for
sig selv ; hvorhos foruoen Fjsrgyn og Jord ogsaa Gefjon eller Geofon,
Havets Guddom, optrwder som mandlig og kvindelig paa een Gang. Man
kjender i det Hele taget for lidet til vore Forfedres Gudclcrre i dens celdste
Skikkelse til at kunne komme fuldstcrndigt paa det Rene med disse Under
segelser om Forholdet mellem de eldre og yngre Myther; men hvad vi
kjende, er dog allerede tilstrekkeligt til at bestyrke den her fremsatte Anskuelse.
Gjrnnem vore Forfedres hele Gudelcere gaar Grundtanken om den
evige Strid mellem det materielle, sandselige Liv med det aandige, over al
Sandselighed ophsjede; fra hiint har alt det Onde, fra dette alt det Gode
sin Oprindelse; hiint representeres ved lotnerne og Tvergerne, dette ved
Mserne. Derfor er Kampen evig mellem Wser og Jotner, og disse ere ej
alene svorne Fjender af Wserne selv, men ogsaa af deres Skabninger, Men.
neskerne. Derfor fejder Thor til Wsers og Menneskers Frelse strdse mod
Istner og Trolde, og disse ponse stcdse paa, hvorledes de med forenede
Krcefter kunne vinde Overhaand. De anvende al den List, de kunne ophitte.
Det lykkes dem — saa fortcrller Vsluspaa — ved deres Kvinder endog at
forfsre enkelte af Merne selv, og at bringe Fordervelsens Spire ind i Aas
gaard -). Deres egen Wtling, den forfsriske Loke, optages i Wsrrnes Tal,
bringer disse i mangen Nsd og Fare, og volder omsider den herlige Bal
dcrs Dod, medens han og frembringer de truende Uhyrer Fenris-Ulven,
Isrmungand og Hel. Guderne maae virre betcenkte paa at kunne msdo
1) Det er allerede omtalt, at Frigg siges at vcerc Datter af Fjsrgyn, medens
Thor, der dog ellers angives som Ssn af Odin og Jord, baade i Vsluspaa
(55) og i Harbardsljod (56) kaldes Fjsrgyns Son. Men til Fjsrgyn" svarer
fuldkommen det litauiske Per kun us, eller det siaviste Perun, Navnet paa
en Guddom, der aldeles svarede til Thor, som Tordenens og Ildens Gud.
Ordet ,,sjoi-z?n«, synes ellers at have betydet et Bjerg, gotisk kilzuni.
2) Vsluspaa, Str. 8.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
