Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
212 Odin. Njord. Frey.
Odins Lovgivning, fornemmelig angaaende Ligenes Opbrcrnding, og om de tre
aarlige Blot. «Over hele Svithjod", siges der. maatte Folk betale Odin
Skat, een Penning for hver Ncrse; til Gjengjeld skulde han vcrrge Landet
for Ufred, og blote for Folket til et godt Aar
«Odin blev sottdsd i Svithjod; for sin Tod lod han sig mcrrke med
Geirs-Odd, og tilegnede sig alle vaabenfcrldte Mcrnd ; han sagde at han vilde
drage til Gudheim eller Msernes gamle Hjem, og der hilse paa sine Ven
ner. Svierne troede nu at han var kommen til den gamle Aasgaard og
skulde leve der evindeligen ; de begundte da at tro paa Odin og paakaldc
ham" 2).
Efter Odin blev NMd Sviernes Herre, og vedligrholdt Blotene.
I hans Dage var der god Fred og gode Aaringer, saa at Svierne troede
at N-jord raadede for et godt Aar og Lykke med Gods. Njord blev sottdod,
lod merke sig til Odin, forend han dode, og blev siden br<rndt" -’).
Frey fik da Hevredomine ester Njord, blev kaldt Trottinn over Svi
erne, og tog Skattegaver af dem ; han var vennescrl og aarscrl som Faderen.
Frey oprejste et stort Hov i Uppsala, og satte der sit Hovedscrde; dertil
Yngl. S. Cap. 7, naar det heder at Odin plejede at sccttc sig under Galger, og
at han kaldtes de Hangtes Herre. Galgerne vare saaledes Odin helligede; de
havde umiskjendeligt en hsjere symbolst Betydning. Men naar man nu
tlllige saare ofte sinder Galgen poetisk omskreven med en Hest (f. Er. Hag-
bards Hest), og det, at hange i en Galge, kaldt at ride Galgen", bliver
Navnet Ygg-drasil yderst paafaldende; thi Ygg" er et af Odins Navne,
og 6, »Bill eller 6ra«ull er et ikke ualmindeligt Digterudtryk om en Hest. Ugg-
Drasill er altsaa Odins Hest", det Tra: i hvilket Odin hang; den er aaben-
bart hiint Vjn6z»meib,’, hvis Rsdders Oprindelse Ingen kjender. Men her
paatramger sig det Spsrgsmaal, om ej, naar Alt kommer til Alt, Forestilling
gen om den i Galgen hengende, med Spyd gjennemborede, til sig selv, men
under en anden Personlighet» af den eddiske Treenighet» (som Hur) offrede Odin,
og fslgelig Forestillingen om Yggdrasil selv som det Alt barende Verdenstrce
er opstaaet ved en Tillempning af christeliae, gjennem flere Led vandrede, Tra-
ditioner? Grimm har i sin Mythologi (S. 757) paaviist, at Sarernes Irmin-
sul unegtelig minder om Korset, og en oldtydst Gaade om Korset skildrer
endog dette, saare paafaldende, som Trcret, hvis Rod naar til Helvede, hvis
Top naar til Guds Trone, og hvis brede Grene omfatte hele Verden". Man
skulde tro at hore en Skildring af Yggdrasil. I det mcerkelige angelsariske
Digt om det hellige Kors, af hvilkrt et Udtog ogsaa findes paa Ruthwcll-Kor-
set, kaldes Christi Kors- netop og den odisse Forestilling, Ordet Galge"
nu vakker, havde det faaledes ikke i den Tld. Denne Materie, der i Sandhed
kan siges at verre et af Eddalcerens storste Mysterier, fortjener en «armere
Special-Underssgelse; her maa vi indskranke os til kun at paapege de meest
iojnefaldende Momenter.
’) Yngl. S. Cap. 8.
2) sammesteds Cap. 9.
2) Sammesteds Cap. 11.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
