Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
719
lemteland erhvervet.
j
at hrrste god Fred i Landet, baade mellcm Bonderne indbyrdes og for de
Kjsblmrnd, der udenlands fra ssgte til Riget. Der var og, siges der, gode
Aaringer baade paa So og Land. Dette gjorde ham end mere yndet, og
det spurgtes udenfor Landets Grcrndser. at Norge var lykkeligt under hans
Herredsmme. Heraf benyttede han sig til at faa lemterne til at erkjende
ham for deres Konge. Det er ovenfor (S. 334 og 570) viist, hvorledes
lemteland allerede var blevet opryddet og befolket paa Oplcendingekongen
Eysteins Tid, og hvorledes dets Beboeres Antal forsgcdes ved senere Ny
byggere under Harald Haarfagre. Fra lemteland var igjm den nordlige
Dccl af Helsingeland bleven bebygget, mrdens den ssndre Dccl derimod var
bebygget fra Sverige. Tette Nabostab med Sviarne og Sverige bevirkede,
at Hclsingerne gjorde sine Kjobferder til dette Nige, og at deres Land be
tragtedes som henhorende dertil. lemterne derimod, som boede mellem
Sverige og Norge, Horte en Tid lang ikke til noget af disse to Rigrr, og
cendsedes heller ikke af Kongcrne. Men Haakon indledte fredelig Handel
med dem, og ssgte at vinde de mcrgtigste Mcend iblandt dem, hvilket heller
ikke blev ham vansteligt, da lemterne Horte saa meget godt om ham. Han
bragte det endelig dertil, at deres fornemste Mcend kom til ham, hyldede
ham som Konge, og forbandt sig til at betale ham Skat, hvorimod han, som
det siges, gav dem Luve og Landsret. De vilde heller adlyde ham end
Sviakongen, fordi de selv vare af norsk Ml. Ogsaa de Helsinger, hvis
Herkomst var fra Norge eller lemteland, skal have fulgt deres Eremprl ’ ).
38. Haakons Bcstrcrbelstr for at indfsrc Chustcndommcn,
Kong Haakon var hos Wdhelstan bleven opdragen i den christelige
Religion. I England var Gejstlighedens Anseelse paa denne Tid overor
dentlig stor, og den religiese Iver grcendsede til Bigotteri. Det var derfor
intet Under, at Haakon med Smerte saa Hedcnskabet herske i Norge, og
saa snart som muligt gjorde alvorlige Skridt til at indfsre Christendommen.
Denne kan paa Haakons Tid ikke aldeles have savnet Tilhcengere i Norge,
da saa mange Vikinger paa deres Tog havde lcert den at kjende, og, saale
des som vi lcrse om flere af de crldste Nybyggere paa Island, vistnok ogsaa
havde ladet sig dove ; men Antallet af de debte Nordmcend maa dog endnu
have vcrret saare lidet i Sammenligning med Hedningernes, og de debtr
Vikingers Christendom havde desuden ikke stort at vetyde. Folket kan der
for neppe siges at have vcrret modent til Christendommens Indfsrelse, og
hvad der endnu mere maatte vanskeliggjøre denne, var den Omstcendighed,
’) Snorre, Haakon den godes S.iga, Cap, 14.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
