Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
25
Slaget paa Lyrstovshede.
Kriger i Magnus’s Hoer. Hertil kom, at disse Daner ikke vare synderligt
at lide paa, thi mange af dem vare vistnok hemmelige Tilhengere af Sven,
hvilken, ester hvad der ovenfor rr viist, synes at have vceret tilstede i
Venderncs Hcrr, ja maaskee endog forte Befalingen. Under disse Om
stcrndighedrr var det neppe raadeligt for Magnus at forfslge Hednin
gerne, og med sin Haandfuld Folk mode dem i aaben Mark. Den fornuf
tigstePlan, som han og fulgte, var at oppebie dem i Ncerheden afHeidaby,
hvor han kunde stette sig til Staden og dens Forfkandsmnger, og i denne
fastere Stilling afskcrre dem Tilbagetoget. Dette vilde kunne bringe Ven
derne, trods deres flore Overmagt, i den yderste Fare, og for at forebygge
det, maatte de jo for jo heller skynde sig mod Magnus, forend denne havde
tilendebragt sine Forberedelser. De ilede derfor med dcres hele Styrke mod
Magnus, der lejrrde sig paa Lyrstovs-Hede nordenfor Slrsvig. Her fik
han en velkommen Undscrtning af sin Svoger, Ordulf af Saxen, der, rime
ligviis paa hans Opfordring, var dragen ham til Hjelp, og indfandt sig hos ham
med enDerlFolk. Dette var dog langt fra at udjevne den store Folkemon, Fienden
havde fremfor ham, og de danske Krigere knurrede, idet de sagde at Kongen alene
vildc bringe dem i Ulykke. Heller ikke Nordmcrndene vare vel lilmode: de fandt
det haardt, at de skulde vove Livet for Danerne, og forsvare deres Land,
uagtet disse ved deres Frafald havde gjort sig saa lidet fortjente dertil.
Der herskede saaledes i Magnus’s Hcer en forknyt Stemning og Modlos
hed, som voldte ham meg/n Bekymring. Thi han ftlv var fast besluttet paa,
ikke at ville fly for Hrdningerne, saa lcrnge kun nogle vilde fslge ham; han
var, sagde han Konge i Danmark lige saa vel som i Norge, og vilde derfor
ogsaa forsvare det lige saa vel som dette, om det end var mod en christen Hcrr,
end sige mod Hedninger. De fleste af hans Omgivelser fraraadte ham at
indlade sig i Kamp med Overmagten. Men Ordulf, der sandsynligviis kjendte
bedre til Venderne og deres Maade at kcrmpe paa end de ovrigc, opmlmt
rede ham til at vove en Dyst. Den forsigtige Einar Thambarskelve bad
Magnus, fer han indlod sig i Slag. i al Stilhed at udforske Danernes
pen, der mindst maa have medtaget et Par Dage, strakte sig lige fra Slesvig
til Skodborg-Aa; eller at Venderne, slagne ved Lyrskov, spredte sig over
Heden og fiygtede ad den Vej, de vare komne, i det Magnus og hans Mcrnd
satte ester dem; at de endnu holdt Stand ved Skodborg-Aa, men der lede et
nyt Nederlag. Den sterre Kongesaga fortjener her langt mere Tiltro, eller
er i det mindste en langt mere uforfalsket Gjengivelse af Traditionen, end
Snorres Beretning, der sjensynlig viser sig, ligesom meget andet af huad han
fortaeller om Magnus’s Bedrifter i Danmark, at v<rre Resultatet af hans egen,
ikke altid heldige, Kritik. Man seer faaledes af hans eget Citat i ’Cap. 29, at han
har benyttet Mag. Adams Verk, hvilket han kalder L,im»b«li,(Bremerbogen);
Mangel paa geografisk Kundskab har i Cap. 27 bragt ham til at lade Mag-
nus lejre sig ved Skodborg-Aa paa Lyrflovshede"; og i Cap. 29 til at lade
Venderne drage ssndenfra overAaen" l»: Skodborg-Aa) mod Magnus’s Hoer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
