Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
\
26 M ignus den gode.
Sindelag. hvor vidt te vare at lidl’ paa. rller ej. Dette Naad fulgte Mag
nué. Nattan ffulte Magnus’,? M.rnd tilbringe lampfa’rdigc. liggende under
del Skjolde og t»rntenl>e paa lenden. Det var temmelig seent paa Aaret
— Dagen for Mikk,!smisse-Aftrn — og del blrv saaledcs tidligt morkt-
Da Aftencn kom. forkl^dte Magnus og Einar sig, og vandrrde ukjendte
gjennem Krigernes fHccffrr, for med egne Oren at hore bere* Samtaler og
låre deres Stemning at kjende. De borte en dansk Kriger sverge sin Kam
merat, om han vidste hvor Slaget vilde komme til at staa. «Her lige ved
Aaen". svarrde den anden. W3)a onskede jeg belter", sagde den forste, at
jeg fik min Plads her ved Skoven, hvor vi nu ligge, thi da kan jeg stride,
om jeg vil, eller soge Skjul om jeg foretrekker det". «Der horer I, Herre",
sagde nu Einar, hvad denne danske Mand siger han udtaler fun de Flestes
Onske, og raader jeg Erer derfor lil at stille Eders Fyllinger saaledes, at
de ikke have faa let for at komme til Skoven". I Ncrrhrden laa en liten
Gaard. Did bad Einar Kong,» om at gaa med ham for at see til at Kri
gerne ej gjorde Bonden nogen Skade. Kongen gjorde saa, blev godt mod
tagen og bevertet af Bondn, og besluttede at tilbringe Natten der tilligemed
Vinar. Bekymret og crngstelig. som han var, kunde han lcrnge ikke
faa Sovn, men tilbragte ten meste Tid af Natten i 23«?n. Henimod Da
gen sov ba:t int, og skal nu i Tromme have feet fm Fader, Kong Olaf,
der sad paa en hvid Hest og sagde ham disse opmuntrende Ord: staa firar
op og fylk din Har: du har Folk nok til at stride mod Hedningerne, og jeg
stal selv komme dig til Hjelp ; saa snart du horer min Ludr skal du begynte
Kampen". Kongen vaagnede, styrket ved denne opmuntrende Drom, og for
talte Einar at hans Fader havde lovet ham Sejren. Derpaa vendte
han tilbage, lot strax Herren vcrkke og fylke, og forkyndte drømmen.
ff3tu kunne I", sagde han, «vide med Vished. at den hellige Kong Olaf
selv vil tomme og staa os bi i Kampen". I samme Hjrblik, forsikres der,
Horte man llgesom Klokkeklang oppe i Luften, og saa vel Kongen som alle
de evrige Nordmcrnd troede at gjenkjende Lyden af Klokken Glad, der
hang i Klemenskirken i Nidaros, og som Kong Olaf havde skjenket dertil.
Under den Stemning, hvori Nordmcrndene ber befandt sig, kan man let
forklare hvorledes Kongens Opmuntring og hans Fortcrlling om hiin Drom,
— hvilken han, om han end, hvad der ej er usandsynligt, virkelig har haft
den, dog sikkert ester den kloge Einars Naad har udsmykket og forskjonnet,
ta han berettede den — kunde udove en saadan Virkning paa Nordmamdrnes
Indbildningskraft, at de, ved at hore en fjern Klokkeklang, maastce fra en
Kirke der i Egnen, strar troede al kunne gjenkjende den velbeljrndte Lyd af
Olafs egen Klokke. Et eneste Udraab af Magnus eller Einar maatte her
virre nok til at fuldende Illusionen. Ter fortirlles ligeledes, at strax efter
at hiin Klokkeklang var hort, saa man en Bonde iilforat arbrjde sig frem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
