Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
27
Slaget paa Lyrjkovshede.
gjennem Mamgden, sigende at han havde et nodvendigt Wrende til Kongen ;
at nogle vilde stode ham bort. men at Vinar, der kjrndte ham, bad Kongen
at hore paa hvad han havde at sige, og at han nu ligeledes fortalte, at han
havde sert St. Olaf paa en hvid Hest i Kong. skrud: «Kong Olaf", sagde
han, «ytrede at han vilde staa sin Son bi. og befalrdr. at I skulde op.
stille en lang Kutting, for at Venderne ej skulde kunne omringe eder; han
bod at I selv skulde verre midt i Fylkingen, som her skulde verre tyktest:
han talte og om at han vilde vise eder sit Merke eller Banner foran Her
ren". Bonden, heder det, sandede sit Udsagn med lertejncr. saa at Kongen
ej kunde brtvivle det. Der tales vistnok ilke nogrt om. af hvad Slags disse
overbevisende lertejner var, og naar vi erindre, hvilken indgribende Rolle
Einar spillede, da det gjaldt om at faa Kong Olafs Helligdom anerkjendt,
kunne vi ej vcrrge os mod Mistanken om, at ogsaa denne Bondes Frem
trcrdcn var foranstaltet af Einar, som underhaanden havde foreskrevet ham,
hvad han skulde sige. Fortellingen gjorde imidlertid god Virkning, og Bon«
den fik en rigelig Velenning Kongen ordnede Haren saaledes som Bonden
sagde. Selv tog han Plads i Midten, og lod Ordulf med Saxerne stille
sig paa den ene Flsj.
») Fortellingen om Bonden forekommer kun i den sterre Kongesaga, Cap. 32.
Beretningen om St. Olafs underfulde Deeltagelse i Slaget i Einar Sku-
leosons Kvad om Olaf, kaldet «ei«>>, Str. 28—30. Den storre Kongesaga
fortaeller endnu et Slags Legende (Cap. 3l), nemlig hvorledes det gik til, at
Ordulf kom sin Svoger Magnus til Hjelp. Hertug Otto (d. e. Ordulf), heder
det, og Fru Ulfhild sad ved Drikken med Hirden; han ftlv var nylig kommen
hjem fra Striden, og haardt saaret. De srnteS at see en Mand komme md
ad Dorene med en dansk Hat paa Hovedet, og derpaa gaa ud igjen; paa
Hertugens Sxsrgsmaal, om hun kjendte Manden, svarede hun: ikke faa vist,
dog synes jeg under Hatteskyggen at kjende min Faders Skjeg; maaskee min
Broder Magnus behever Hjelp". Hertugen lovede at hjelpe ham, uagtet
hans Såar endnu ej vare lagte; men Ulfhild tog et Belte, der havde tilhort
hendee Fader, lagde det om hans Såar, og strar forlod al Smerte ham.
Derpaa drog han, heder det, med sin Heer saa hurtigt han kunde til Danmark
og fandt Magnus paa Lyrskovshede. Ogsaa Saro har, som man leer (S.
544), hsrt noget om en underfuld Drsm. Magnus skulde have haft Natten
fsr Slaget. Men han fortoeller Drsmmens Indhold anderledes. Ifelge ham
aabenbarede der En sig for Kongen, som lovede ham Sejren. og sagde at han
til Tegn og Sikkerhed derpaa fiulde draoe en^rn. Da Kongen var vaagnct,
aabenbarede han Drommens Indhold for sin Herr, til alles store Forbauselse;
og under Marschen viste der fig virkelig en 3rn, hvilken Kongen forfulgte paa
sin hurtige Hest, og gjennemborede med Spydet. Den ene Dr»m. kan man
her sige, er lige saa sandsynlig som den anden; men da der efter hi«n Nat ikke
egentlig fandt nogen Marsch Sted, og da Kongen heller ikke kcrmpede til Heft,
er der sterre Rimelighed for, at det Syn, han foregav at have haft, er det
som omtales i vore egne Sagaer. Her paaberaaves og et 3je: og Tre-Vldne,
nemlig Islandingen Odd Gelless«n, der deeltog i Slaget.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
