Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
453
1265. Reglnald af Rorburgl, sendes til Norge.
alleOerne udenfor og nordenfor Cantire stulde vedblive at tilhsre Norge.
Te rejste over England, hvor de landede i Lynn, og siden begave sig til
Man maa formode, at det kom til England omtrent paa samme
Tid, som Fejden mellem Kongessnnen Edvard og Baronerne under deres
Hsvding Simon af Montfort rasede paa det heftigste og Simon faldt ved
Gvesham (12teAug.), thi der anmerkes udtrykkeligt i Sagaen: „den Sommer
blev Simon af Montfort fcrldet" ’). Disse Uroligheder have maastee ogsaa
vcrret Aarsag i at de norske Gesandter opholdt sig nogen Tid i Mrk.
Endelig kom de til det skotske Hof, og fremsatte sine Fredsbetingelser.
Men Kong Alexander lod kun haanligt derover og vilde intet hsre om saadant.
Han fordrede en Afstaaelse af alle Herne, hvoraf nu desuden de fleste
factist vare i hans Vold. Det seer nemlig ikke ud til, at den übetydelige
Forsterkning, Kong Duggall havde faaet, udrettede stort, i alle Fald ikke
mere end at Duggall selv fremdeles undgik at falde i Skoternes Hcen
der. For Resten kjender man intet til de yderligere Krigsbegivenheder,
om der overhoved forefaldt flere end de nys omtalte.
Saaledes maatte da ogsaa disse Gesandter vende tilbage, tilsyneladende
med uforrettet Sag. Men den skotske Konge sendte nu selv en Gesandt til
Norge for at underhandle, nemlig Reginald afßoxburgh, Munk i Melrose
Kloster, en scrrdeles klog, smidig og veltalenoe Mand. Han havde det
Hverv at tale godt for Kong Magnus og faa ham til, i Mindelighed
at afstaa Man og Derne imod en passende Erstatning i Penge? saa
vidt havde altsaa dog nu den skotske Konge nedstemt sine Fordringer, at
han ej paastod nogen übetinget Afstaaelse. Hvor vidt Robert gjorde
Folge med de norske Gesandter paa deres Tilbagerejse, vides ikke; det
er imidlertid det sandsynligste. Ved Tilbagekomsten til Norge meldte
vel Bistoppen og Kansleren, at deres Sendelse havde vcrret forgjeves,
men fraraadede dog Kongen at afbryde Underhandlingerne. Sandsynlig
viis anbefalede de ham endog meget indstcrndigt at modtage Reginald vel
og underhandle videre med ham, thi der fortcrlles, at Kongen modtog
ham med mange Wresbeviisninger, ligesom man ogsaa erfarer, at han
villigt laante Ore til hans Forestillinger, og temmelig snart maa have la
det sig overbevise om det fornuftige i at afstaa Serne mod klcrkkelig Er
statning. Thi, siger Klostret Melroses Annalist, Kongen sammenkaldte
sine fornemste Mcend og Naadgivere for at overlcegge om Sagen,
og ved denne Sammenkomst ytrede Kongen selv, at det dog nok var
det bedste for Fredens at disse omtvistede Oer solg
’) Magnus’s SagaEaft. 4. ITerten staar herMisfort, hvilket kun kan vcere
Fejllcrsning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
