- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Fjerde Deel, Første Bind /
454

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

454 Magnus Haakonsftn.
tes til den skotske Konge. Enkelte af Raadgiverne gjorde Indven
dinger, men Kongens Mening fik dog Overhaand, og saaledes sam
tykkede da omsider alle i, at Oerne solgtes, eller mod en vis Betaling
afstodes til Kongen af Skotland. Hvor lcrnge disse Underhandlinger
varede, siges ikke, men vi erfare kun, at Reginald tilbragte hele Vinte
ren 1265—66 i Norge, hvoraf det da maastee kan sluttes, at de medtoge
temmelig lang Tid, eller rettere, at det varede en god Stund, inden den
kloge Reginald fik Kong Magnus overtalt til at gaa ind paa Forflaget.
Gn blev nu sluttet mellem Reginald og Kong Mag
nus eller dennes Fuldnmgtig, ved hvilken de Betingelser aftaltes og ved
toges, der siden opstilledes i det egentlige Fredsdocument, hvorom vi
strår nedenfor skulle handle. Med vel forrettet Sag vendte saaledes Herr
Reginald, som han kaldes, tiloage til Skotland om Vaaren 1266. Hans
Grende, siger den samtidige melrosiste Annalist, hans Klosterbroder, var
udfsrt til alle Skolers Tilfredshed; dette hadde ikke hidtil nogen anden
af Skoternes Ssnner tunnet scette igjennem, og det lykkedes kun denne
Munk, en saare viis og i gejstlig Veltalenhed udmerket Mand, der i
Sandhed gjorde sit Huus (Klostret) fortjent til alle fremtidige skotske
Kongers Taknemmelighed og Mest, hvis ellers ikke Kongerne selv
skulde befindes utaknemmelige, gjengjeldende godt med ondt, hvilket Gud
afvende fra enhver christen Konges Hjerte! Saa stor Priis såtte Sko
terne paa denne Grhvervelse af Syderserne for deres Rige
Strax ester at Reginald var afrejst, sendte Kong Magnus et Ge
sandtstab, bestaaende af Kanster Afiatin og Lendermanden Tlndres Niko
lasspn, til Skotland for at afslutte den endelige Tractat; nåar dette var
steet, skulde Overeenskomsten besvcerges saavel af de norske Gesandter, paa
Kong Magnus’s, som af to skotske Stormcrnd paa Kong Alexanders
Vegne, og et Document opscrttes over den hele Act, der i to ligelydende
Gxemplarer, gjensidigt beseglede af begge Konger, skulde nedla’gges i det
norske og det skotske Rigs-Archiv. Saaledes meddeeltes i den Tid Ratifi
cationerne! vi have tidligere feet et lignende Grempel i Tractaten med Lii
beck af 1250 2). Gesandterne have derfor ved deres Ankomst neppe un
derhandlet om Sagens Realitet, men alene om Formerne; Sagen i sig
selv var allerede afgjort. Dette kan ogsaa sees deraf, at uagtet Gesand
’) 6Kinn. 110 Unill-us. Da denne allerede fra det 12te Aarhundrede kun inde-
holder samtidige fra Tid til anden indtegnede Notitser, maa altsaa den her
meddeelte Underretning ansees som hcevet over enhver Tvivl; den er sireven
af en af Reginalds egne Kammerater, der selv var tilstede baade ved hans
Afrejse og Hjemkomst, og af hans egen Mund kunde here, hvorledes det var
gaaet ham.
°) Se ovenfor, Side 76.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun May 19 23:58:03 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-4-1/0468.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free