Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12 Grlk Magnusftn.
og paa mange Maader, indstcerpes. Statutet er udstedt, og Original
brevet, der indeholdt det, var vel ogsaa beseglet, af Erkebiskop lon, Vi
stopperne Andres as Oslo, Isrund af Hole, Grlend af Farserne, Arne
af Skaalholt, Arne af Stavanger, Narve af Bergen og Thorfinn af
Hamar. Biskop Markus af Syderserne ncevnes ej blandt Udstederne,
maastee sordi HM rejste tidligere hjem, end Statutet blev fort i Pennen
og udstedt; maastee deeltog han ej i disse Forhandlinger, fordi Man og
Syderserne nu ikke langer hsrte under den norske Krone, og man saale
des ikke vel fra norsk Side kunde ramme de Lcrgmcend, som der maatte
prsve paa at forulempe Kirken.
Men dersom Grkebistoppen smigrede sig med, at han ved disse Con
cilbestemmelser havde banet sig en sikker Vej til at faa sin Christenret
vedtagen, da regnede han merkelig Fejl, thi baade i Maaden, hvorpaa de
bleve til og i deres Indhold vare Mede til at vcekke de verds
lige Høvdingers Harme og Mistanke, og egge dem til alvorlig Modstand.
For det fsrste seer man af den Omstændighed, at Dronningen og Ba
ronerne fordrede Afskrift af Bestemmelserne, at disse have voeret vedtagne
af Gejstligheden uden at de verdslige Hsvdinger vare tagne paa Naad med eller
anmodede om Samtykke, ja at de maastee endog ere blevne til under hemmelige
Forhandlinger. For det andet stride enkelte Bestemmelser deels mod den
nys vedtagne Lovbogs udtrykkelige Bud, deels mod dens Aand og Prin
ciper; saaledes strider Forbudet mod Opbevarelsen af og Sejlred
stab i Kirken lige frem mod den Eldgamle, ogsaa i den nye Lovbog op
tagne Forstrift, at Ledingsstibenes Sejl og Redstab netop skulde opbeva
res der; og naar Statutet uden videre forbod Rettergang paa Helligdage,
eller tiltog sig at bestemme, hvor vidt en Loegmands Domme og Rets
handlinger skulde vcere gyldige eller ej, var dette i alle Fald noget, hvor
til Lcegmoendenes Samtykke burde have vceret indhentet, forend det kunde
ansees som gjeldende. At et saadant Samtykke ej cestedes, eller at man
overhoved ved Statutets Vedtagelse ej gav de verdslige Hsvdinger noget
Ord derom, viser noksom, at Gejstligheden fra fsrste Fcerd af satte sig
paa en Art af Stridsfod mod Lcrgmcendene. Disse svarede med samme
Mynt, og Grkebistoppen kom her til at drage det kortere Straa. Det
fsrste umiddelbare Tegn, vi spore til de verdslige Hsvdingers Opposition
fejet Originalen. Men da man, som det ovenfor er berettet, erfarer, at Ba
ronerne efter Kroningen anholdt om Afskrift af Concilbestemmelserne, og det
tydeligt fremgaar af Udtrykkene, at disse nys vare fattede, samt da det tillige
er aabenbart, at Biskoppernes og Baronernes Tid fra 16de Juni til 2den
Juli mest optoges med Forhandlinger om Kroningen, er det tydeligt, at Statn
ternes Affattelse falder efter denne, altsaa i Lsbet af Juli Maaned. Dette
kan vel og stuttes deraf, at Biskop Markus af Man, der var tilstede ved Kro
ningen, ikke ncevnes som Medudsteder af Statutet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
