Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
56
over muligheden af beviser for menneskets
udødelighed», ting som har blivende betydning. Der
ligger et personlig drag over hans tænkning som
viser sig paa en høist eiendommelig maate.
Det er bare et skin, siger Poul Møller, naar
det i den Hegelske utvikling ser ut som livsanskuelsen
fremgaar som et logisk resultat. Forholdet er det
omvendte. Livsanskuelsen er det virkelige
utgangs-punkt, og det er den som bærer hver enkelt sætning.
En «konkret» livsanskuelse bunder i det hele,
personlige menneske.
Det som efter hans mening er avgjørende for
vor tilslutning til en livsanskuelse, er følgende:
Livsanskuelsen maa ha sin rot i erfaringens
verden. Den maa stemme med de erkjendelser
vi har fra sanseverdenen. Men der er ogsaa en
høiere erfaring som gjør sine fordringer gjældende.
Der gives stunder i fivort liv «hvori det oversanselige
møder os paa bestemt tid og sted i virkeligheden».
I livets «høieste momenter» synes der ikke mere at
være strid mellem den individuelle menneskelige
natur og det guddommelige krav. Den fulde
harmoni er naadd. Og her henviser Poul Møller
til et saadant moment som er tat like ut
av hans eget liv, og som derfor særskilt maa
fremhæves. Han var i sine sidste aar naadd hen
til en kunstfrembringelse som forekom ham at ha en
inspirations karakter. Møieløst, uten stræv, syntes
en fuldkommen digtning at være ham git. Derfor
heter det i hans avhandling at «den sande kunst
er en antecipation af det salige liv». I den egte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
