Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ii5
spørsmaal i funktionernes teori. Det gjælder at
vite om der paa en given Riemannsk flate altid
eksisterer en funktion av en given beskaffenhet.
Hvad gjør saa den berømte tyske matematiker?’
Istedenfor den Riemannske flate sætter han en
overflate av metal, hvis elektriske ledningsevne
varierer efter visse love. Han sætter to av denne
flates punkter i forbindelse med de to poler i et
elektrisk batteri. Der blir en strøm. Og den
maate hvorpaa denne strøm vil fordeles paa flåten,
betegner netop en funktion av omspurte art. Uten
tvil, Klein vet godt at han her har git bare et
slags utsyn. Dog har han offentliggjort det. Han
trodde rimeligvis, at om dette ikke var et strengt
bevis, saa gav det allikevel et slags sikkerhet. En
logiker vilde med rædsel forkaste et lignende syn
paa saken, eller, rettere sagt, han vilde ikke faa
leilighet til at forkaste det; synet vilde nemlig
aldrig opstaa i hans sjæl.
Poincaré nævner en hel række av Europas
mest berømte matematikere i vore dage, og finder
at de alle hører til den ene eller til den anden type.
Han stiller Weierstrass og Riemann op mot
hinanden. Hos den sidste er alle ideer et billede
som ingen kan glemme, naar han har forstaat det.
Han tar altid geometrien til hjælp. Hos Weierstrass
forholder det sig ganske anderledes. Man kan
gjennemblade alle hans bøker uten at finde en
figur.
Lie var en intuitiv aand. Man kan være
i tvil, naar man læser hans bøker. Al tvil løstes,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
