14 Vattersot? eller kaske Fedtsyge? De havde meget for og gik og stak Hovederne sammen; men saa snart Søren kom i Nærheden, tav de. Han var blevet ganske umulig, gik og smaa- dævledes og mukkede. Som om det ikke kunde være tungt nok at bære endda, navnlig for den stakkels Tøs! Skaansel mod en syg kendte han ikke til, som den Stodder han var; og en Dag brast det ud af ham, rigtig ondt og galdesygt: »Hun venter sig vel, Tøsen — andet er’ed vel ikke?« Men som et Uvejr var Maren over ham: »Hvad taler du om, dit gamle Skvadderhoved? Er det ka’ske dig, der har faaet otte Unger, eller har du Tøsens Fortrolighed. En Synd og Skam er det, at la’e Tøsen høre paa den Slags skidden Tale; men nu er det jo gjort, og saa maa du lige saa godt spørge hende selv. Svar din Far, Sørine — ska’ du vel ha’e en Lille?« Sørine sad henne ved Kakkelovnen og hang, lidende og forskræmt. »Det skulde da være med Jomfru Marie,« hviskede hun uden at se op. Og pludselig sank hun sammen i Hulken. »Der kan du selv se, hvad du er for et Skvad- derhoved,« sagde Maren haardt. »Tøsen er saa- mænd saa ren, som laa hun endnu i Moders Liv. Hun lider af en Svulst gør hun, se det er Sagen. Og her gaa du og laver Hus i Helvede, mens Bar- net kaske bærer Døden i sig.« Søren Mand dukkede Hovedet og kom ud i