16 lig at tage ind til Hovedstaden med Pigebarnet, og faa hende undersøgt før det var for sent. Saa hændte det let, at han gik ud af sit gode Skind og raabte — ligeglad med at alle og enhver kunde høre det: »Saa sku’ da ogsaa Fanden fare i dig, dit gamle Spetakel — har du selv faaet otte Børn og ka’ itte se, hvad Tøsen fejler.« Straks efter fortrød han det, for det var jo ikke til helt at undvære Hus og Hjem, og saa snart han satte Foden inden for Døren, laa der et Hus. Men hvad, det var ikke til at holde ud ellers, han maatte have Luft, om ikke han skulde blive helt Idiot af alt det Fruentimmervrøvl. Enten det nu forholdt sig saa eller saa, han kunde godt have Sind til at stille sig paa den øverste Klit og raabe sin Anskuelse ud over Lejet, blot for at faa Ram paa de to Kvindfolk. En Dag han sad henne paa Stejlepladsen og stenede Garn, kom Maren skørtende ned over Klit- ten. »Nu faar du liegodt sende Bud efter Dok- teren,« sagde hun »for ellers kreperer sku Tøsen for os. Hun klager sig saa rent gudsjammerligt.« Søren, der selv havde opfanget en Lyd oppe fra Hytten, gik ud af sit gode Skind af Raseri og strit- tede en Smaasten efter hende. »Plager da Fanden dig rent, eller er du blevet døv ogsaa, at du ikke kan høre hvad den Lyd varsler?« skreg han. »Vil du se, du kommer over efter Madammen — og det lidt hurtigt; ellers skal jeg lette dig.« Da Maren saa ham rejse paa sig, gjorde hun