25 med noget Besvær sine gamle hovne Ben i Gang med at træde Vuggen igen. En Plet var den Lille jo paa de to Gamle ogsaa — maaske naar alt kom til alt kun paa dem. De havde lovet sig saa meget stort af Tøsen — og der laa hele Stadsen — en uægte Unge i Vuggen! Der blev skoset til dem — af Konerne der gjorde et Kend hen for at sige til Maren: »Naa, hvad synes du saa om at faa Smaa igen paa dine gamle Dage?« og af de andre Fiskere naar Søren Mand kom paa Havnen eller i Kælderstuen. De gamle Kammerater stak i al Godmodighed til ham og sagde: »Han kan sku sagtens — han har sin Ung- doms Kraft endnu! Søren skal gi en Omgang!« Men det skulde tages — og var jo til at komme over. Og Ungen var -g naar først man havde faaet det gamle Haandelav frisket op — et lille Kræ, der mindede om saa meget, som ellers hørte Fortiden til. Det var virkelig som ku’ man selv ha’e faaet hende — hun bragte Ungdom til Huse paa en Maade. Kent umuligt var det andet end at holde af saa- dan et lille hjælpeløst Kræ!