30 hun saa til at overlægge, om det nu ogsaa var ret. Hun biir sku nok et rigtigt Kvindfolk.« Med Renligheden kneb det, Ditte var svært tan- keløs og sagde ikke fra i Tide — hun havde lige- frem ikke Tid; og saa var Ulykken over hende. Men paa dette Omraade var Maren ikke til at spøge med. Hun ventede sin Tid for ikke at kal- des urimelig; men en Dag vendte hun resolut op og ned paa den Lille, bar hende ud til Brønden, og dyppede hende i et Kar med Vand der lige var trukket op. Det iskolde Bad hjalp, herefter kunde Ditte godt huske at kræve sig. Konerne i Lejet havde allesammen deres Hyre med at vænne Ungerne til Renlighed. De saa hvor flink Ditte var blevet, og paakaldte Marens Hjælp. Maren mente, at det kunde de lige saa godt selv klare; dyppe en Barnebag i koldt Vand hørte der ikke stor Kunst til. Men det vilde de ikke tro paa — Maren maatte komme og gøre det, om det skulde have nogen Virkning. Naa, saa maatte hun jo til det, og som Regel hjalp det. »Du er klog,« sagde de og stak hende lidt Flæsk eller Fisk til Tak — »men du har det jo heller ikke efter Frem- mede.« Denne Hentydning til, at hendes Mor havde været klog Kone, holdt hun slet ikke af. Men baade Flæsket og Sildene kom paa et bart Sted, og — som Søren sagde — Fattigfolk maa bide saa meget andet i sig sammen med Føden. Værst var det jo, at Ditte en Overgang var saa slem til at rive ned og slaa i Stykker. Hun skulde