Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- IV. Dittes første Skridt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32
Gamle maatte undres paa, om vel de selv og deres
Børn havde haft det paa samme Vis. De havde
aldrig tænkt paa det før, Tiden havde ikke været
til at beskæftige sig med Afkommet ud over det
strængt nødvendige; den ene havde haft nok at
gøre med at skaffe Føden frem og den anden med
at holde sammen paa Stumperne. Men nu kunde
de simpelt hen ikke lade være at tænke, hvor
meget andet de saa havde om Ørerne, og de
maatte undre sig over mangt og meget.
»Det er li’egodt sært, at et lille Barn skal aabne
Synet paa én, saa gammel én er, og saa meget én
burde have Rede paa,« sagde Maren.
»Skvadderhoved,« sagde Søren. Og det betød
med den Tone han gav det, at han selv havde
tænkt noget lignende.
Ditte var virkelig et ejendommeligt lille Væsen.
Saa lidt der fra alle Sider var ødslet paa hende,
var hun alligevel rigt udrustet; hendes første Smil
bragte Glæde, hendes spæde Graad Sorg. En Gave
var .hun, født af Tomheden og kastet op paa Stran-
den til to udslidte Gamle. Ingen havde ydet noget
for at gøre sig fortjent til hende, tvært imod, alle
havde de gjort deres yderste for at spænde hende
ud af Tilværelsen. Og dér laa hun alligevel en Dag
og klippede mod Lyset med Øjne, der var som
Himlen selv saa blaa og uskyldige. Spænding
bragte hun fra den første Stund, der blev traadt
mange Fjed omkring hendes Vugge, spørgende
Tanker af saa mangen Art omkredsede hendes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Tue Nov 11 10:29:16 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/ditte/1/0044.html