46 ven paa Næsgaarden — som Søen tog da han var fem Aar gammel — den kunde han huske! Hvor det Træ stod, og dét — og hvad Slags Frugter de bar. Og da han ikke kunde række længer tilbage med sin Huske, vendte han igen tilbage, gav sig til at fantasere og laa og regerede i Vildelse, var Vogter- dreng og Søgut og Gud ved alt det. I urolige Drømme blandedes alt det oplevede sammen, Ungdommens lyse Togter, Arbejdet og Anstrængelserne. Snart var han paa Søen og be- slog Sejl i Storm, snart stred han med Jorden. Maren stod over ham og lyttede med Gru til alt det han tumlede med; det var som skulde han tage hele sit Liv i langt Ridt. Kors og Kors for alt det han maatte have været oppe i, uden at hun vidste af det — baade godt og ondt. Naar han saa kom til sig selv, stod den klare Sved ham paa Panden og han var træt. De gamle Makkere kom og saa til ham, og saa førte det samme Vej — Søren maatte opfriske gam- mel Tid. Det blev kun til faa Ord, svag som han var; men saa fortsatte de andre. Maren tryglede dem om ikke at dvæle ved for meget, Søren fik ikke Ro for det siden, han laa og sled sig op i Drømme. Værst ved ham var Næsgaarden. En Ynk var det at se, hvor han kæmpede mod Havets Æden og laa og greb samlende i Dynen med de magre Fingre. Det var en slidsom Afsked med Tilværel-