52 ganske enestaaende. Det forlød, at der var Fiskere, der havde tjent Garnet ind paa en eneste Nat. Men Søren vilde altsaa ikke, og da det ikke skete to Gange i et Slægtled, at der kom saa mange Penge til Lejet, huggede man sig fremdeles igen- nem med det gamle Redskab. Til Nytte kom Pengene som sagt ikke, og spist op blev de heller ikke, alt det man kunde forstaa. De to Gamle levede akkurat som forhen, og det skulde ellers nok kunne lugtes, om to Hundrede Rigsdaler gik op gennem Skorstenen. Der var ingen anden Forklaring, end at Maren maatte have stukket dem tilside; antagelig for at Ditte ikke skulde staa paa bar Bakke, naar de to Gamle faldt fra. Der blev snakket en Del om de to rundt om i Hjemmene, og da navnlig om hvordan de vel skulde faa Føden. Men dér udover gik Interessen ikke. Der var jo ogsaa voksne Børn nok, som maatte siges at være de nærmeste til at tage Affære. Et Par af dem mødte ogsaa ved Begravel- sen, men de kom nok nærmest for at se, om der ikke skulde være noget at arve, og rejste igen saa- snart Søren var vel i Jorden. Det var ikke frit for, at de viskede Sporene ud efter sig; nogen Indbydelse faldt der i al Fald ikke af, og det var knap nok Maren fik rigtig Rede paa, hvor de boede. Naa, Maren var ikke ked af Udsigten til at de blev borte. Hun vidste saa nogenlunde, hvad Ærende ens Børn kunde tænkes at have, naar de vendte Næsen hjemefter; for hende maatte