56 tede der noget, der for en Gangs Skyld fik det til at svimle for ham. »Ja saa«, sagde han — »ja saa! Ded ku’ ellers let blevet Tugthuset, ded«. Maren klippede godlidende med de tunge Øjen- laag. »Dér er én vist for enfoldig til at komme«, svarede hun. Det løb Søren koldt ned ad Ryggen dengang. Der havde han levet 45 Aar ved Siden af Maren og ikke estimeret hende for andet end et god- troende Skvadderhoved — og været lige ved at gaa i Graven med den Mening. Og saa var det kaske hende, der havde mestret ham og det hele. Balenseret lige yd paa Randen af Afgrunden med ham og hele Pibetøjet paa Nakken havde hun — og spillet Fjols til!