Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- VIII. Kloge Maren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i
65
Den unge Kone rødmede for hendes Blik. »I
snakker saa
underligt,« sagde hun.
»Hvordan skal en gammel tandløs Kælling vel
snakke? Men underligt er det li’egodt, at Faderen
sidder lunt og godt inden Døre og la’r sin Unge
løbe barfodet og tigge.«
»Hvad mener I?« hviskede den unge Kone angst.
»Hvad Gud og Hvermand ved men ingen har
betroet dig. Tag og se paa Tøsen dér —
hun
skulde ikke have Behov at lyve sig Far til. Var
der Betfærdighed til, saa sad ikke du men min
Datter som Kone her paa Gaarden; og en anden
én —
ja sulte og fryse gjorde én vist ikke.«
Maren suttede paa et Flæskeben, mens hun talte.
Hun havde ingen Tænder mere, og smattede en
Del naar hun spiste; Fedtet flød hende om Knoer
og Hage.
Den unge Kone kom med sit Forklæde. »Maa
jeg ikke hjælpe jer, Mor?« sagde hun og tørrede
nænsomt den Gande af. Hun var dødbleg og ry-
stede paa Hænderne.
Maren lod sig skøtte med, Udtrykket om hendes
indfaldne Mund var stenhaardt. Pludselig greb hun
den unge Kone om Hofterne med sine jordslaaede
Hænder. »Der er lyst og kyst!« mumlede hun og
gjorde manende Bevægelser hen over den Unges
Skød. »Afkom bliver der svært, saa svært i det „
Liv « Den unge Kone svajede under hendes Hæn-
der og sank om paa Gulvet uden en Lyd; Lille
Ditte gav sig til at hvine.
Andersen Nexø. 5
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Tue Nov 11 10:29:16 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/ditte/1/0077.html