Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- VIII. Kloge Maren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
66
Maren blev saa forfærdet over Følgerne af sin
Handling, at hun ikke sansede at hjælpe. Hun
rev Tørklæderne ned fra Ovnen og søgte ud, slæ-
hende Tøsen efter sig ved en Arm. Først da de
naaede det yderste Hus i Lejet, Skuret for Red-
ningsbaaden, gav hun sig Tid til at binde Tøjet
rigtig paa dem.
Ditte rystede endnu. »Slog du hende ihjæl?«
spurgte hun.
Det gav et Jav i den Gamle, hun blev helt for-
skrækket ved det Ord. »Nej vist ikke —
det var
ingenting at vrøvle om; kom nu bare!« sagde hun
haardt og skubbede Barnet afsted. Ditte var ikke
vant til den Tone fra Bedste og løb angst foran.
Hjemme var der koldt, og Maren lagde den Lille
i Seng. Saa gav hun sig til at skrabe Brændsel
sammen og fik Vand over til Kaffe. Imens gik
hun og smaasnakkede med sig selv. »Dævl og
Utuske, ja vist saa; men hvem er saa Skyld i det
hele? Én faar slaa til de Uskyldige, vil én have
de Skyldige i Tale.«
»Hvad var det du sagde, Bedste?« spurgte Ditte
henne fra Alkoven.
»Aa —
jeg sagde bare, at jeg tænker din Far
finder Vej ned med lidt til os, nu efter dette.«
I Mørkningen kom en Vogn jagende og stansede
udenfor. Sandgaardsbonden kom farende ind. Men
noget godt havde han ikke med til dem; han var
rød i Hovedet af Raseri og brugte Mund, endnu
før han var kommet indenfor. Maren havde Ho-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Tue Nov 11 10:29:16 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/ditte/1/0078.html