70 blot dit eget Afkom vansmægte. Det bliver vel saa det eneste Barn Vorherre betror dig, faar én haabe.« Sandgaardsmanden jog sammen som vaagnede han til Bevidsthed. »Du løser min Kone igen!« skreg han og huggede Haanden i Bordet. »Jeg har ingenting med din Kone at skaffe. Men se nu til, om Vorherre tør betro Børn i din Vare- tægt. Jeg tror det ikke.« »Du skal lade Vorherre blive udenfor — og løse min Kone igen!« hviskede han hæst og gik ind paa Livet af den Gamle. »Ellers kvæler jeg dig, alt det Heks dn er.« Hans magre, krumslidte Fingre krab- bede i Luften, han var graa i Ansigtet. »Pas du lidt paa dig selv, dit eneste Afkom lig- ger inde i Sengen og kan høre dig.« Maren stødte Døren op til Stuen. »Hører du det, Ditte? din Far vil kvæle mig.« Anders Olsen vendte sig fra hende og gik mod Døren. Han stod et Øjeblik og rodede med Klin- ken, som vidste han ikke hvad han foretog sig; saa kom han tilbage og sank ned paa Brændsels- kassen igen. Han sad og stirrede ned i Lergulvet, spyttede — og skrabede det ud med Støvlen. Un- derlig gammel saa han ud og havde gjort alt fra han var lille; det var et Mundheld, at Sandgaards- folkene fødtes tandløse. Maren kom hen og stillede sig foran ham. »Du tænker vist paa Sønnen nu, som din friske unge Kone skulde føde dig? Ka’ske har du forestillet dig, hvor net det kunde være, naar han voksede