Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- VIII. Kloge Maren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
70
blot dit eget Afkom vansmægte. Det bliver vel saa
det eneste Barn Vorherre betror dig, faar én haabe.«
Sandgaardsmanden jog sammen som vaagnede
han til Bevidsthed. »Du løser min Kone igen!«
skreg han og huggede Haanden i Bordet.
»Jeg har ingenting med din Kone at skaffe. Men
se nu
til, om Vorherre tør betro Børn i din Vare-
tægt. Jeg tror det ikke.«
»Du skal lade Vorherre blive udenfor —
og løse
min Kone igen!« hviskede han hæst og gik ind paa
Livet af den Gamle. »Ellers kvæler jeg dig, alt det
Heks dn er.« Hans magre, krumslidte Fingre krab-
bede i Luften, han var graa i Ansigtet.
»Pas du lidt paa dig selv, dit eneste Afkom lig-
ger inde i Sengen og kan høre dig.« Maren stødte
Døren op til Stuen. »Hører du det, Ditte? din Far
vil kvæle mig.«
Anders Olsen vendte sig fra hende og gik mod
Døren. Han stod et Øjeblik og rodede med Klin-
ken, som vidste han ikke hvad han foretog sig;
saa kom han tilbage og sank ned paa Brændsels-
kassen igen. Han sad og stirrede ned i Lergulvet,
spyttede —
og skrabede det ud med Støvlen. Un-
derlig gammel saa han ud og havde gjort alt fra
han var lille; det var et Mundheld, at Sandgaards-
folkene fødtes tandløse.
Maren kom hen og stillede sig foran ham. »Du
tænker vist paa Sønnen nu, som din friske unge
Kone skulde føde dig? Ka’ske har du forestillet
dig, hvor net det kunde være, naar han voksede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Tue Nov 11 10:29:16 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/ditte/1/0082.html