73 ting fejlede. Hun fik nok simpelthen ikke Lov til at vokse efter sin Natur, for saa blev hun jo saa meget sværere at mane ned til ingenting. Det var baade ondt og godt at have en som Kloge Maren i Sognet. En Heks var hun, det var vist og sandt; men af en saadan at være var hun i Grunden skikkelig. Hun misbrugte aldrig sine Ævner i det ondes Tjeneste, at nogen vidste — og hun var god mod de Fattige. Mangen én havde hun kureret uden at tage noget for det. Og hvad Sandgaardsbonden angik undte enhver ham en Lussing. Marens Ry steg efter dette. Mennesker er glem- somme, naar det gaar dem godt, og Sandgaards- bonden var ikke lige flink til at bringe dem noget. Der kunde gaa lange Tider, hvor han ikke viste sig; til andre Tider kom han flittigt. Sandgaards- mændene havde det med at være plagede af Hekse- skud. Bedst som de gik i Marken og bukkede sig ned for at tage en Sten eller en Ukrudtsplante op, kunde usynligt Djævelskab komme sættende løs paa dem. Det gav sig til Kende med et Smæld og en ulidelig Smærte over Lænden, og de kunde ikke rette sig igen men maatte krybe hjem paa alle fire. Der laa de saa og vaandede sig i Uger, pintes un- der Uvirksomheden som de Slidere de var, og lod sig mishandle med Igler, Blodkopper og kloge Raad. Til Ondet en Dag forsvandt saa pludselig som det var kommet. Selv tilskrev de det onde Øjne fra Kvindfolk, som maaske havde følt sig oversete og