78 Ditte prøvede at sætte et alvorligt Ansigt op. »Balasse-Vovhunden har sagt det — i Morgen!« Pludselig spruttede hun. Der var ikke noget Udkomme med hende; hun kedede sig, og saa hittede hun paa Pjank. Maren gik ind til sit Arbejde igen: hun var rolig nu, men meget eftertænksom. Helt hen i Vejret var den Lilles Snak nu ikke. Maren havde kureret en ung Sømand i Lejet som ikke kunde ligge tör og i aarevis havde lidt under Kammeraternes Spot i den Anledning. Den første Betingelse for at Kuren skulde lykkes var, at den unge Mand kunde holde tæt, og nu havde Folk travlt med at faa at vide, hvad der var gjort ved ham. Ham havde man ikke faaet noget ud af, og saa fjantaserede man løs —jo skidnere des bedre! Maren stod derinde og græd over sine Sild, saa de salte Taarer dryppede ned i Lagen. Hun græd ofte i den senere Tid, over Verden og over sig selv; andet end godt vidste hun ikke af at hun gjorde sine Medmennesker, og saa behandlede de hende som en pestbefængt og forgiftede Luften omkring hende med Fejghed og Had. De benyt- tede hende mod deres Skader, ja, men i deres stille Sind gav de hende Skylden for de samme Skader — og røg forsvarligt ud efter hende, naar hun var gaaet. Alt ondt stammede jo snart fra hende; selv i Barnets uskyldige Mund hed hun Heksen. Marens Øjne havde ikke kunnet staa til alle Sorgerne og Genvordighederne siden Sørens Død;