Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- IX. Ditte besøger Æventyrland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
78
Ditte prøvede at sætte et alvorligt Ansigt op.
»Balasse-Vovhunden har sagt det —
i Morgen!«
Pludselig spruttede hun.
Der var ikke noget Udkomme med hende; hun
kedede sig, og saa hittede hun paa Pjank. Maren
gik ind til sit Arbejde igen: hun var rolig nu,
men meget eftertænksom.
Helt hen i Vejret var den Lilles Snak nu ikke.
Maren havde kureret en ung Sømand i Lejet som
ikke kunde ligge tör og i aarevis havde lidt under
Kammeraternes Spot i den Anledning. Den første
Betingelse for at Kuren skulde lykkes var, at den
unge Mand kunde holde tæt, og nu havde Folk
travlt med at faa at vide, hvad der var gjort ved
ham. Ham havde man ikke faaet noget ud af, og
saa fjantaserede man løs —jo skidnere des bedre!
Maren stod derinde og græd over sine Sild, saa
de salte Taarer dryppede ned i Lagen. Hun græd
ofte i den senere Tid, over Verden og over sig
selv; andet end godt vidste hun ikke af at hun
gjorde sine Medmennesker, og saa behandlede de
hende som en pestbefængt og forgiftede Luften
omkring hende med Fejghed og Had. De benyt-
tede hende mod deres Skader, ja, men i deres stille
Sind gav de hende Skylden for de samme Skader
—
og røg forsvarligt ud efter hende, naar hun var
gaaet. Alt ondt stammede jo snart fra hende; selv
i Barnets uskyldige Mund hed hun Heksen.
Marens Øjne havde ikke kunnet staa til alle
Sorgerne og Genvordighederne siden Sørens Død;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Tue Nov 11 10:29:16 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/ditte/1/0090.html