Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- X. Ditte faar sig en Far
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
89
ses, derfor pillede hun i Siden af Brødet —
ganske
lidt kun; og før hun fik set sig om, havde hun
hulet det helt ud. Saa blev hun arrig, paa sig og
Bedste og alting.
»Værsgod Bedste, her er Hvedebrødet«, sagde
hun og smed det raskt paa Bordet.
»Tak mit Barn, er det friskt?«
»Ja Bedste!« og Ditte rendte.
Saa maatte den Gamle sidde og gnave Skorpen
med sine ømme Gummer, og imens skældte hun over
Barnet. Skarns Tøs —
nu skulde hun have Tæsk.
Jages væk skulde hun —
ud paa Fattiggaarden.
Fattiggaarden var det værste, de to vidste af;
den stod som en ond Trusel bag hele deres Til-
værelse. Og naar Maren naaede dertil, kom Ditte
frem af sit Skjul og græd og bad om Forladelse.
Den Gamle græd ogsaa, og de snakkede godt for
hinanden for at faa hinanden til at tie igen.
»Ak ja, det er svært at leve,« sagde Gamle
Maren saa. »Havde du endda haft en Far —
en
der var noget ved. Saa havde du vel faaet de
Klø et Menneske ikke kan undvære, og en anden
havde maaske siddet til Huse hos jer i Stedet for
at tigge sig Føden til!«
Netop som Maren havde sagt dette, gjorde en
Fjællevogn med en gammel storknoglet Krikke for
Holdt udenfor paa Vejen. En stor ludende Mand
med pjusket Haar og Skæg sprang ned fra Vognen,
smed Tøtiamen over Byggen paa Krikken og kom
hen mod Huset. Han lignede en Kulsvier.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Tue Nov 11 10:29:16 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/ditte/1/0101.html