91 paa Sandet « — Skadereden kaldes Stedet i Folke- munde.« »Og hvad er saa dit Navn?« spurgte Maren igen. »Las Peter Hansen er jeg døbt.« Den Gamle sad lidt og tænkte tilbage, saa virrede hun med Hovedet. »En kender dig nok ikke.« »Min Far kaldtes Rakkeren. Saa kender I mig maaske?« »Ja Navnet er kendt — om ikke just for det gode.« »Saadan gaar det kaske andre ogsaa«, svarede Lars Peter Hansen godmodigt — »en er ikke altid selv Herre over det Navn man faar, eller over Skuds- maalet heller; en faar saa nøjes med at have Samvittigheden i Orden. — Men jeg kom altsaa forbi, og saa vilde jeg dog se indenfor og sige Goddag. Naar vi nu skal have Præsten til at lyse sin Velsignelse over os, Sørine og jeg, saa kommer jeg med Vogn og henter jer to, saa I kan være med i Kirke. Hvis ikke I foretrækker at flytte ned til os forinden — det var kaske det aller- bedste.« »Er det noget du skal sige fra Sørine?« spurgte Maren mistroisk. Lars Peter Hansen mumlede noget, der kunde . være baade det ene og det andet. »Jeg tænkte nok, at det var dit eget Paafund, og du skal have Tak for dit gode Hjærtelag; men vi to maa nok hellere blive hvor vi er. Men til Bryllupet kommer vi gærne. Nu har én sat otte