92 Børn i Verden og gifte er de snart sagt alle, men bedt med til Bryllup har en aldrig været før nu.« Maren faldt i Tanker. »Og hvad er saa din Haand- tering?« spurgte hun lidt efter. »Jeg kører med Sild — og hvad der ellers kan falde for at handle med. Køber ogsaa Klude og Ben naar Folk har nogen.« »Det bliver vel ikke til meget? Folk maa jo gaa med deres Klude, saa længe der er en Trævl af dem — bedre er de fleste vel ikke stillet. Eller er de kaske mere velhavende andre Steder end her paa Egnen?« »Nej det bliver vel dér som her, de slider Kludene til sidste Trævl, og Benene gaar de med til de styrter,« svarede Rakkeren leende. »Men noget skal en jo handle med.« »Ja vist ja, et Sted skal Føden tages! Men du er vel trængende, du? Meget har vi ikke at byde paa, men en Kop Kaffe kan vi dog overkomme, om du vil tage til Takke. — Ditte, du faar løbe til Bageren og sige som det er, at du har været uheldig med Brødet og at vi har faaet Fremmede. Saa kaske skænder de paa dig og giver dig et andet — hvis ikke, faar vi undvære i næste Uge. Men du maa sige det som det er. Spring saa — og pil ikke af Krummen.« Ditte kom ikke særlig hurtig ud af Døren. Det var en haard Straf, der blev lagt paa hende, og hun nølede i Haab om, at Bedste skulde fortryde og kalde hende tilbage. Pille af Krummen — nej