94 »Nu har jeg en Far lige som alle andre Børn,« raabte hun pustende, »han sidder derhjemme hos Bedste — og han har selv Hest og Vogn.« »Nej er det sandt?« sagde de og spillede Øjnene op. »Og hvad hedder saa han?« »Han hedder Rakkeren!« svarede Ditte vigtigt. Og her kendte de ham! Ditte saa, at de vekslede Blikke. »Saa er du jo af fin Familie,« sagde Bagerkonen og lagde et Hvedebrød paa Disken — uden at sanse, at Barnet allerede havde været der og faaet et. Den store Nyhed optog hende. Og Ditte, der var mindst lige saa optaget, snuppede Brødet og løb. Hun kom først i Tanke om, hvad hun skulde have sagt, da hun var halv- vejs hjemme. Og da var det for sent. Inden Lars Peter Hansen kørte, forærede han dem en Snes Sild og gentog sit Løfte om at komme og hente dem, naar Bryllupet skulde være.