XI DEN NYE FAR r\ENGANG Ditte var en halv Snes Maaneder gam- mel, var hun slem til at putte i Munden — alt skulde den Vej. Det var Prøvestenen paa alle Ting — om de kunde spises eller ej. Ditte lo, naar Bedste fortalte om det, for nu var hun jo saa meget klogere. Der var Ting, man ikke kunde spise og alligevel havde Glæde af; og andre Ting, som godt kunde spises men gav mest Glæde, naar man lod være og nøjedes med at glæde sig over, hvor godt de vilde smage hvis —. Saa klap- pede man sig paa Brystet og sagde ah, og kunde have en Ting meget længe. »Du er en rigtig Tosse,« sagde Bedste, »spis det, inden det ligger og for- dærves!« Men Ditte forstod at gemme. Hun kunde gaa og drømme over et eller andet, hun havde faaet, et rødt Æble f. Eks., trykke det til sin Kind og føre det til Munden for at kysse det. Eller hun gæmte det bort og gik og var stille andagtsfuld ved Tanken om det. Kom hun saa og fandt det for- dærvet, ja saa havde hun jo i Tankerne spist det