Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- XI. Den nye Far
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
104
mosgroet af Ælde og var fuld af Støv og Hakkelse
og Spindelvæv i Bulerne. Haaret buskede frem
under den saa vildtvoksende og mangfoldig isprængt
med Vejstøv, Burrer og meget andet, at Himlens
Fugle maatte føle sig fristet til at bygge Rede i det.
»Naa hvad siger I saa til en lille Køretur idag,«
raabte han muntert, idet han kom stampende ind.
»Bringer jeg ikke godt Solskinsvejr hva’?«
Det kunde han nu sagtens, for Bedste havde
sørget for godt Søndagsvejr allerede i Gaar, skønt
hun ikke anede noget om dette her. I Aftes havde
hun strøget sin Haand over den duggede Rude og
sagt: »Der er da Dug for Morgensolen at tindre i.«
Lars Peter Hansen maatte slaa sig til Ro, mens
Ditte tændte op og lavede Kaffe til ham. »Du er
da en farlig dygtig Pige,« udbrød han, da Ditte
kom og satte Kaffen for ham, »du skal have et
Kys.« Han løftede hende op til sig og kyssede
hende, og Ditte lagde Ansigtet ind til hans stub-
bede Kind og sad ganske stille. Pludselig opdagede
han, at han blev vaad paa Kinden, og vendte hen-
des Ansigt imod sig. »Har jeg gjort dig Fortræd?«
sagde han forskrækket og satte hende ned.
»Nej, vist ej,« sagde den Gamle. »Barnet har
bare gaaet og glædet sig saa
urimeligt til et Kys
af sin Far, og nu er det da endelig gaaet i Op-
fyldelse —
saa lidt det er. Lad du hende bare
græde færdig; Barnetaarer væder kun Kinden.«
Men Lars Peter Hansen gik efter Ditte ind i
Tørveskuret, hvor hun laa sammenrullet i en Krog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Tue Nov 11 10:29:16 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/ditte/1/0116.html