105 og hulkede. Han trak hende varsomt frem og tør- rede hendes Kinder af med sit brogede Lommetør- klæde, der nok saa ud til at have været ude for adskilligt før i Dag. »Vi skal nok blive go’e Ven- ner, vi to — vi skal nok blive go’e Venner,« gentog han trøstende. Hans dybe Stemme virkede stil- nende paa Barnet, hun fulgte ved hans Haand ind. Bedste, som holdt meget af Kaffe men ikke vilde være ved det, havde benyttet Lejligheden mens de var ude til at knibe sig en Ekstrakop. Hun var kommet uheldigt fra Skænkningen og havde spildt paa Bordet; nu sad hun og rodede frygteligt i det under Forsøget paa at fjærne Sporene. Ditte hjalp hende Forklædet af og vaskede hendes Nederdel af med en vaad Klud, for at det ikke skulde plette; det saa helt moderligt ud. Selv vilde hun ingen Kaffe have, hun var saa beklemt af Glæde, at hun ikke kunde nyde noget. Saa blev den Gamle byltet godt ind, og Lars Peter løftede dem op i Vognen. Bedste kom i Age- stolen ved hans Side, og Ditte, som egenlig skulde have siddet paa Fodersækken bagi, anbragte sig foran ved deres Fødder. Saa var hun mere i deres Selskab. Lars gav sig til at hyppe, trække i Tøm- men og slappe den igen. Og da han havde gjort det nogen Tid, lagde Storeklavs sig forover, det gav et Ryk i dem, og de trillede ud i Landskabet. Det var herligt Solskin. Klitterne laa ligefrem og gassede sig i det — og Landet indefter med Skove og Overdrev. Det hele saa ganske ander-