Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- XI. Den nye Far
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
105
og hulkede. Han trak hende varsomt frem og tør-
rede hendes Kinder af med sit brogede Lommetør-
klæde, der nok saa ud til at have været ude for
adskilligt før i Dag. »Vi skal nok blive go’e Ven-
ner, vi to —
vi skal nok blive go’e Venner,« gentog
han trøstende. Hans dybe Stemme virkede stil-
nende paa Barnet, hun fulgte ved hans Haand ind.
Bedste, som holdt meget af Kaffe men ikke vilde
være ved det, havde benyttet Lejligheden mens de
var ude til at knibe sig en Ekstrakop. Hun var
kommet uheldigt fra Skænkningen og havde spildt
paa Bordet; nu sad hun og rodede frygteligt i det
under Forsøget paa at fjærne Sporene. Ditte hjalp
hende Forklædet af og vaskede hendes Nederdel
af med en vaad Klud, for at det ikke skulde plette;
det saa helt moderligt ud. Selv vilde hun ingen
Kaffe have, hun var saa beklemt af Glæde, at hun
ikke kunde nyde noget.
Saa blev den Gamle byltet godt ind, og Lars
Peter løftede dem op i Vognen. Bedste kom i Age-
stolen ved hans Side, og Ditte, som egenlig skulde
have siddet paa Fodersækken bagi, anbragte sig
foran ved deres Fødder. Saa var hun mere i deres
Selskab. Lars gav sig til at hyppe, trække i Tøm-
men og slappe den igen. Og da han havde gjort
det nogen Tid, lagde Storeklavs sig forover, det
gav et Ryk i dem, og de trillede ud i Landskabet.
Det var
herligt Solskin. Klitterne laa ligefrem
og gassede sig i det —
og Landet indefter med
Skove og Overdrev. Det hele saa ganske ander-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Tue Nov 11 10:29:16 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/ditte/1/0117.html