107 »Den er ikke i Humør til det i Dag,« sagde Lars Peter Hansen, da han endelig havde faaet den i den gamle Gænge igen. »Den synes, at naar den hele Tiden har taget saa lange Skridt, er det noget Snyderi at forlange at den ogsaa skal løbe.« »Sa’e den det?« spurgte Ditte og flyttede forun- dret Øjnene frem og tilbage mellem dem. »Ja^ det skulde i al Fald betyde saa meget som saa! — og det kan der jo være lidt Mening i.« Ja lange Skridt tog den — og det saa det for- slog! Men den tog aldrig to Skridt lige lange; Vog- nen bevægede sig hele Tiden i Sigsag efter den. En morsom Hest var det i et og alt. Den saa ud som var den sat sammen af bar umage Dele, saa uformelig og knoklet var den. Ikke to Ting paa den hørte sammen, og naar den bevægede sig, knagede og gav det sig i den ustanseligt, rumlede i dens udspilede Vom og knækkede i Leddene. De kørte forbi den store Ellebækgaard, hvor Herskabet boede, gennem Overdrevet og videre ud, i Land som Bedste aldrig havde set før. «Jamen du ser det jo heller ikke nu,« indvendte Ditte pedantisk. »Aa du skal altid hænge dig i Ord, en rigtig Haartrækker er du. Vist ser jeg det! Naar jeg hører jer fortælle, staar det hele Landskab for mit indre Syn. Og en Guds Gave er det, at én skal opleve alt dette paa sine gamle Dage. Men hvad er mon det for noget sødt, én nu kan lugte?« »Det er ka’ske Ferskvand, Mormor,« sagde Lars