Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- XI. Den nye Far
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
107
»Den er ikke i Humør til det i Dag,« sagde Lars
Peter Hansen, da han endelig havde faaet den i
den gamle Gænge igen. »Den synes, at naar den
hele Tiden har taget saa lange Skridt, er det noget
Snyderi at forlange at den ogsaa skal løbe.«
»Sa’e den det?« spurgte Ditte og flyttede forun-
dret Øjnene frem og tilbage mellem dem.
»Ja^ det skulde i al Fald betyde saa meget som
saa! —
og det kan der jo være lidt Mening i.«
Ja lange Skridt tog den —
og det saa det for-
slog! Men den tog aldrig to Skridt lige lange; Vog-
nen bevægede sig hele Tiden i Sigsag efter den.
En morsom Hest var det i et og alt. Den saa ud
som var den sat sammen af bar umage Dele, saa
uformelig og knoklet var den. Ikke to Ting paa
den hørte sammen, og naar den bevægede sig,
knagede og gav det sig i den ustanseligt, rumlede
i dens udspilede Vom og knækkede i Leddene.
De kørte forbi den store Ellebækgaard, hvor
Herskabet boede, gennem Overdrevet og videre ud,
i Land som Bedste aldrig havde set før.
«Jamen du ser det jo heller ikke nu,« indvendte
Ditte pedantisk.
»Aa du skal altid hænge dig i Ord, en
rigtig
Haartrækker er du. Vist ser jeg det! Naar jeg
hører jer fortælle, staar det hele Landskab for mit
indre Syn. Og en Guds Gave er det, at én skal
opleve alt dette paa sine gamle Dage. Men hvad
er mon det for noget sødt, én nu kan lugte?«
»Det er ka’ske Ferskvand, Mormor,« sagde Lars
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Tue Nov 11 10:29:16 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/ditte/1/0119.html