XII RAKKEREN! A lle der kendte Lars Peter Hansen, var enige om, at han var en løjerlig Rad. Han var i godt Humør altid, og det var der nu overhovedet ingen Mening i — men navnlig ikke for hans Vedkommen- de. Han tilhørte en Kulsvierslægt, der saa langt til- bage man kunde huske havde lagt Haand til alt det, ingen anden gad røre ved, og derfor havde faaet Navnet Rakkerfolket. Hans Far kørte med Hunde og opkøbte Klude og Ben og andet urent Affald; naar et sygt eller urent Kreatur skulde slaas ned, gik der Bud efter ham. Han var en forsoren Ka’l, som ikke var bange for at begrave Hænderne til Albuerne i det værste Aadsel, og saa gaa lige i Lav med Fe- sperkosten uden saa meget som at dyppe Finger- enderne i Vand; man paastod, at han om Natten gik ud og gravede Kadaverne efter de syge Krea- turer op igen og flaaede Huden at dem. Hans Far igen skulde som Dreng have gaaet sin Onkel Mestermanden i Nykøbing til Haande. Som Eksem- pel paa Drengens Forvorpenhed fortaltes det, at naar Strikken ikke vilde glide til om den Hængtes