114 som de Stød Verden giver. Han sled og sparede, til det tykkedes ham at skrabe saa meget sammen, at han kunde klare Papirerne paa en lille Ejendom ude paa Sandet — og saa sig igen engang om efter en Kone. Han blev Kærest med en Pige ude fra et af Fiskerlejerne; og hende opnaaede han da at blive gift med. Der er Mennesker, paa hvis Husryg Ulykkens Fugl holder af at sidde og baske med de sorte Vinger. Oftest er den usynlig for alle andre end dem selv; men det hænder ogsaa, at alle andre kan se den, kun ikke de den slaar sig ned hos. Lars Peter var af den Slags Folk, som alle hol- der Øje med i Forventning om, at der skal times dem noget. Der klæbede ved hans Slægt de to største Mysterier af alle — Blodet og Forbandelsen; at han selv var saa god og glad af Sind gjorde ikke det hele mindre spændende. Noget var der sikkert i Behold for ham, enhver kunde se Ulyk- kesfuglen paa hans Husryg. Selv saa han ingenting, men førte tillidsfuldt sin Pige hjem. fingen fortalte ham, at hun forhen havde været bundet til en Sømand som druknede; og hvad Nytte skulde det vel ogsaa været til? Lars Peter var nok ikke den Mands Søn, som lod sig skræmme bort af en Død, han havde saa vist intet udestaaende med nogen. Og ingen undgaar sin Skæbne! De havde det saa godt sammen, som to Men- nesker kan have det; Lars Peter var god ved