Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- XIV. Hjemme hos Mor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
139
ved at gøre det helt af med hende. »Bedste sang
den, naar hun spandt,« fik hun endelig sagt.
»Det er vel en rar gammel Bedste, du har? Hol-
der du meget af hende?«
Ditte svarede ikke, men det Ansigt hun vendte
mod ham glitrede som Sol i Væde.
»Kan du ikke nok synge Spindevisen for os?«
Ditte saa fra den ene til den anden, hele Klassen
stirrede spændt paa hende; hun følte, at nu ven-
tedes der noget af hende. Hun kastede et hastigt
Blik paa Lærerens Ansigt; saa rettede hun Øjnene
mod Pulten og gav sig til at synge, med en lille
sprød Stemme, der vibrerede af saa mange mod-
stridende Følelser: Undseelse, det Højtidelige ved
Situationen, og Sorg ved Tanken om Bedste som
nu kanske sad og længtes efter hende. Uden at
vide af det bevægede hun den ene Fod mens hun
sang, som én der træder Kokken. En og anden
forsøgte en Fnisen, men et Blik fra Læreren bragte
dem til at tie.
Nu spinder vi for Dittemor til Strømper og til Bul
rav rav, i Ro; og rav rav, i Ro!
Men Bullen biir af pure Sølv og Strømperne af Guld
falderille, falderille, ra ra ra!
Og Ditte gaar paa Vejen ud saa rød og rund og blød
rav rav, i Ro; og rav rav, i Ro!
Der møder hun en liden Prins i Skarlagen rød
falderille, falderille, ra ra ra!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Tue Nov 11 10:29:16 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/ditte/1/0151.html